...as told by næstkommanderende i P-mad, Heidi Rosenlund
Vi var en flok der mødtes til Tunøsammenkomst efter festivallen 2009. Det var den weekend hvor der var Hov Havnefest, hvor vi selvfølgelig skulle ind og kigge og hygge.
I Hov var der tivoli med en Bamsebod, hvor vi straks forelskede os i Møffe.
Så vi postede uanede mængder af penge i lodsedler indtil vi til sidst vandt Møffe The Gris.
Der blev straks aftalt at Møffe skulle være vores nye maskot i lejren og selvfølgelig skulle med til Tunø 2010.
Flere blev involveret i Møffe, der blev indkøbt bast-skørt til festlige lejligheder.
Da det endelig blev tid til Tunø 2010, var Møffe med hele vejen på færgen, på transporttraktorerne, hyggeligt samvær i lejren og selvfølgelig også med nede og modtage gæster og medhjælpere ved færgen.
Så mange fik set og hilst på Møffe.
Under festivalen gik Møffe helt bananas og blev idømt teltarrest, men det er en anden historie.
Alligevel blev vi enige om at Møffe skal med til næste års festival og have armbånd på, så derfor blev der til P-festen i udgangen af januar samlet ind til et medlemskab af festivalforeningen, så nu er Møffe blevet en rigtig festivalgris..og er kommet på Facebook.