Om / Nyhedsbrev / Arkiv

Arkiv

20/4 2015 - Vokseværk hos Tunø Festival
 
 
Restaurant TUMA sprænger rammerne
Gæsternes interesse for Tunø Mad -TUMA - var sidste år helt overvældende og mange måtte gå forgæves, hvilket vi som festival var kede af. Faktisk var alt udsolgt på mindre end 4 timer efter festivalens åbning og mange af jer måtte spise andre steder. Heldigvis er der andre gode steder på Tunø.

Vi har lært af sidste års store succes og har besluttet, at udvide Restaurant TUMA med dobbelte antal siddepladser til 60 personer. Vi har stadig to serveringer om aftenen og for, at få mere plads lejer vi et endnu større telt som også bliver flyttet ned i vores teltgade.”, lyder det fra Jørn Kildall, formand for Tunø Festival.

Jørn og bestyrelsen har lært meget af sidste års erfaringer og har i år allieret sig med en flok af glade frivillige, som er erfarne festivalmedhjælpere fra Jelling Musikfestival, hvor antallet af sultne munde er mange gange større end på Tunø Festival. Folkene fra Jelling er alle professionelle indenfor restauration og catering, og synes det er hyggeligt, at skulle lave mad til gæsterne denne sommer. Vi kan love jer, at det vi har set og smagt lover godt.

Vores nye chef for Restaurant TUMA Annette Skov udtaler: ”Vi har flere overraskelser til gæsterne på Tunø Festival, som vi vil løfte sløret for i den nærmeste fremtid. Men vi kan allerede afsløre, at det bliver muligt, at lave bordbestilling på nettet i Restaurant TUMA, så alle har en chance for at få bord inden de ankommer til Tunø.

I de næste uger vil vi udsende flere informationer om de nye spændende tiltag, når vi har fået de sidste praktiske detaljer på plads. Så følg med på Facebook og på hjemmesiden.
 

Restaurant TUMA baserer hovedsalig sine menuer på friske råvarer fra er dyrket, opvokset og forarbejdet lokalt på Tunø, bl.a. med røgvarer fra Tunø Røgeri. I de kommende år vil Tunø Festival/TUMA opsøge endnu flere gode varer på øen til gavn og glæde for gæsterne som deltager i Tunø Festival og i forbindelse med 30 års jubilæum i 2016, bliver der gjort en stor indsats for at løfte niveauet yderligere.

Restaurant TUMA på hjemmesiden...