Nu er der igen lejlighed til at gense gamle Tunø-venner.
Torsdag 6. november klokken 19 samles Tunø Festivals medlemmer til generalforsamling for at vælge nye hoveder til den syvpersoners bestyrelse, der skal lede Tunø Festival i 2015. Mød op og få indflydelse på, hvem det bliver.
Efter et inspirationsmøde for nylig er der nok at snakke om på generalforsamlingen. Og formand Jørn Kildall kommer selvfølgelig med en lille fortælling om festival 2014. Og den gik jo som bekendt godt.
Den ny bestyrelse i Tunø Festival skal straks efter generalforsamlingen i arbejdstøjet for blandt andet hurtigt at sætte billetter til næste sommers festival til salg.
Generalforsamlingen holdes på Møllevangsskolen i Aarhus torsdag 6. november klokken 19.00. Vi ses vel?
|