Om / Nyhedsbrev / Arkiv

Arkiv

28/2 2014 - Tunø Festival – nu med to- og tredagsbillet

Så åbner vi billetsalget og byder velkommen til Scrum og Pink Floyd Projekt

 
 
Så er billetsalget til Tunø Festival i flyvende fart
Fra fredag 28. februar kan man gå ind på Billetnet.dk eller Tunøfestival.dk og sikre sig adgang til årets festival på Kattegat-øen. For første gang nogensinde kan man også købe to- og tredagsbilletter. (Bemærk at 2- og 3-dages billetter først sættes til salg fra uge 10.)

"I efteråret holdt vi inspirationsdag, hvor der var ønske om to- og tredags billetter. Samme ønske har vores gæster udtrykt på evalueringsskemaer i flere år. Derfor indfører vi nu nye billettyper og håber på stor succes," siger Tunø Festival formand, Jørn Kildall.

Han offentliggør også glad to nye navne på sommerens Tunø-plakat. Det er Scrum og The Pink Floyd Project, der med garanti bliver blandt årets helt store festivaloplevelser.

I forvejen har vi jo allerede fortalt, at også Queen Machine, The Powls, Coast, Frede Fup, Ester Brohus, Arosia, Vejgaard Taarnblæserlaug, Gypsy Lacey, Billy Bobs Boogie Band og Kristian Lilholt kommer i teltet.
 
Tunø Festival holdes i dagene 3.-6. juli. Billet til festivalen kan købes på www.billetnet.dk eller www.tunøfestival.dk. Partoutbilletten koster som sidste år 900 kroner. To dage koster 500 kroner og tre dage 700 kroner.

Link til billetkøb...