Jeg hedder Tine Nielsen, har flere forskellige uddannelser bag mig, men arbejder nu som folkeskolelærer hvor jeg hovedsaglig underviser i matematik, håndarbejde, hjemkundskab og billedkunst.
 
Jeg bor i det nordlige Djursland, tæt på skov, strand og vand, i et gammelt hus som min familie og jeg elsker, og løbende er i gang med at renovere.
 
Jeg er mor til 2 skønne halvstore børn på h.h.v. 12 og 13 år som er min daglige glæde og udfordring. Min mand arbejder som NRGI-rådgiver, og er inkarneret lystfisker og jæger, - noget som jeg også selv for år tilbage dyrkede, før jeg fandt interessen og lysten for maleriet.
 
Mit kunstneriske virke.
Jeg er meget alsidig og udforskende i mit valg af motiver. Jeg maler meget i temaer, og ofte skal et motiv/tema bearbejdes i flere malerier, før jeg føler jeg har været hele vejen rundt omkring emnet.
 
Mit formsprog er hovedsagligt naturalistisk eller ekspressivt, og i øjeblikket udforsker jeg en helt anden genre, nemlig poparten, som er en meget spændende verden at begive sig ind i, og meget anderledes end hvad jeg ellers har berørt.
 
Udstillinger
Jeg er først begyndt at udstille mine billeder i 2008, og her er et lille udpluk af hvor mine billeder har været vist:
 
NRGI Kunstforening, Århus
 
Galten Biohus, Galten v/Århus
 
Kunstforeningen Sønderhaludstillingen, Auning (ca. 50 kunstnere) Hvert år i uge 42
 
Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Vivild
 
Helligåndshuset, Randers - Kunstnergruppen Cyper Art Randers
 
Kunstforeningen Lokalcenter Brabrand
 
Kunst og Spaghetti, Ålborg
 
Påskeudstilling i Odder - (ca. 30 kunstnere) 
 
Ørsted Biograf, Ørsted, Djursland
 
Helligåndshuset Randers, "Stemninger har mange udtryk" fælles med Multikunstner Rikke R. Reif
 
Kjellerup Fysioterapi og træning, Kjellerup
 
Hørning Servicecenter, Skanderborg Kommune
 
Århus Social- og Sundhedsskole, - Kunstnere mod Social Skævhed, til fordel for Reden i Århus
 
CCL Label´s kunstforening, Randers
 
Tine Nielsen