Sitemap
Groovedance by Nomi

Nomi Kronberg

 
Nomi siger:

"Hey, hvad end der er - dans det"

Uanset om det handler om et fysisk eller mentalt udbytte - er dans et helt fantastisk redskab til at komme sig selv nærmere, lære sig selv bedre at kende - gå på opdagelse og finde en vej. 
 
Om det er vejen til stramme baller og bevægelsesglæde/træningsudbytte, eller dybere mental udvikling og selvforståelse er forskelligt fra person til person - men i min verden hænger det sammen og groove er (for mig) en metode til fysisk at komme mig selv nærmere mentalt. 
 
For mig handler det at danse om, at jeg gerne vil acceptere mig selv, have forståelse for mine mønstrer og reaktioner (også i forhold til mennesker omkring mig).
Jeg vil kunne se mig selv i spejlet uden at tænke nedsættende tanker om mig selv, jeg vil se på andre mennesker med empati og nysgerrighed... jeg vil elske den fysiske træning jeg laver og jeg vil have det sjovt.
 
For mig skal træning være inspirerende og livsbekræftende - og det er GROOVE.
For mig skal træning være en vej til selverkendelse og udvikling - og det er GROOVE.
 
Mange beskriver groove som "At komme hjem" Og, hey - Uanset om du har danset hele dit liv, eller først nu kaster dig ud i dansen - er der SÅ meget at hente i GROOVE.
Det er fuldstændig mindblowing hvad der sker i kroppen, hjertet og hjernen når man groover.
 
På et groove dansegulv kan du være dig selv 100%. Du skal ikke "kunne noget, være noget eller bevise nogen noget" - det er et dansegulv fyld med kærlighed, accept og udvikling og der er plads til DIG... med alt hvad du er!
 

Om Nomi:

 
Nomi har gennem de sidste 20 år arbejdet professionelt med fysisk og psykisk velvære.
 
Nomi arbejder ud fra den overbevisning at bør/burde/skulle fylder alt for meget i menneskers hverdag og at negative overbevisninger i forhold til hvordan kroppen skal se ud, hvordan "man" skal opføre sig og være det "perfekte" billede....ofte begrænser og dikterer hvordan livet skal leves ... 
 
 
Nomi ønsker at bryde med disse overbevisninger - at få mennesker til at stoppe op og tage et skridt uden for "boxen" - bryde med vaner og opdage at det hele ikke drejer sig om hvad andre syntes og tænker - men at det der virkelig betyder noget, er at turde leve et sjovt, glædeligt, ubegrænset liv - både i krop og sind. 
 
 
Groovedance.dk  | Tlf.: +45 28877341 | nomi@groovedance.dk