Reumert for årets bedste børne/ungdomsforestilling 2012
Fotograf: Jakob Boserup
Forestillingen ’Små skridt’ med Teater My har modtaget Årets Reumert for Årets Børne-/Ungdomsforestilling 2012.
Reumert-komiteen sagde i sin nominering af ’Små skridt’:
“Når Teater My spiller teater for meget små mennesker, sker der utroligt store ting. Mette Rosleff er nærværende og giver samtidig plads til en fortælling for de 2-5 årige, der fascinerede ser på, hvordan en verden opstår ud fra sandkassens dyb. Det er unikt”.
Prisen for årets børneteaterforestilling blev overrakt til Mette Rosleff ved en galla i Operaen på Holmen i København den 29. April 2012. Hun modtog prisen sammen med hendes instruktør, scenograf og medforfatter Giacomo Ravicchio, komponist Martin Vognsen og tekniker Jakob Kirkegaard.
Årets Reumert uddeles af Bikubenfonden.