Bookmark and Share    

kreditorer

  • Hjælper en konkurs dig ud af din økonomiske situation?
    24-10-2012 11:13
    Aldrig har flere danskere været registreret i RKI’s register for dårlige betalere, og aldrig før har advokater og andre rådgivere hjulpet så mange personer, der er kommet i en situation, hvor de ikke kan betale deres gæld eller betale gælden rettidigt. Hjælper en konkurs dig ud af din økonomiske situation? Konkurs har til formål at realisere alle skyldnerens aktiver, så værdien kan uddeles til dem, der har penge til gode. Har du som skyldner ingen aktiver eller kun ikke-pantsatte værdier i ganske beskedent omfang, vil en konkurs ikke opfylde sit primære formål. Hertil kommer, at den der indgiver en konkursbegæring, som udgangspunkt skal stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursens behandling. Sædvanligvis vil sikkerheden skulle stilles kontant, og den beløber sig til omkring 30.000,00 kr. En personlig konkurs medfører ikke, at din gæld er slettet, når konkursen er afsluttet. Når de aktiver, du har haft, er fordelt til kreditorerne, består din restgæld stadigvæk. De omkring 30.000,00 kr., der skal stilles i sikkerhed for omkostningerne ved konkursen, vil ikke blive nedskrevet på en gæld til dine kreditorer. For at få slettet din gæld efter en konkurs må den indfries fuldt ud eller akkorderes. Akkordering kan ske i form af en gældssanering eller en frivillig akkordordning.

  • Fogedretten
    03-11-2011 15:55
    Hvis du modtager et brev, hvor du indkaldes til besøg i Fogedretten får de fleste en ubehagelig fornemmelse i maven.Der er mange myter om, hvad der kan ske i fogedretten. Men i virkeligheden er du rigtigt godt stillet, medmindre du ejer fast ejendom eller har aktiver/værdier, der anses for at være unødvendige.Fogedretten bruges kun af private kreditorer/virksomheder, som f.eks. finansieringsselskaber og banker. Mødet i fogedretten tager oftest blot få minutter,og hvis du er forberedt er du godt klædt på til mødet. Hvis du ikke overholder en betalingsaftale, kan kreditor eller dennes inkassofirma vælge at indkalde dig til fogedretten.Kreditors formål:At tage udlæg i dine værdier.At få din underskrift på, at du accepterer lånets størrelse og eksistens, for at undgå forældelse af gælden. At indgå en betalingsaftale med dig.   Kreditor er nødt til at indkalde dig i Fogedretten, hvis lånet er ved at være forældet, og du ikke frivilligt underskriver et nyt gældsbrev.Kreditors rettigheder i fogedretten:Kreditor kan IKKE kræve, at du betaler eller indgår en betalingsaftale i fogedretten.Kreditor vil spørge til din økonomi og forsøge at tage udlæg i værdier som f.eks. fast ejendom/andelsbolig, designermøbler, bil, malerier, indskud i lejelejlighed eller andre

Hilsner TBEA-teamet