Bookmark and Share    

Hvad er RKI ?

01-03-2012 14:43
RKI er et kreditoplysningsbureau, hvor firmaer, banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder kan indberette og finde frem til dårlige betalere.
 
Man skal skylde mere end 200 kroner, og firmaet skal have sendt mindst tre rykkere samt en advarsel om, at de vil indberette sagen til RKI, før de må gøre det.

Hvis man skylder mere end 1000 kroner, og kreditor har dokumentation for gælden, vil oplysningen om registreringen være tilgængelig for alle RKI's kunder.

Beløbet er dog 7500 kroner, hvis det er en offentlig myndighed, man skylder penge.

Når man er registreret som dårlig betaler i RKI, kan man blandt andet få problemer med at købe på afbetaling eller låne penge i banken.

Kreditor skal afmelde skyldneren hos RKI, når regningen bliver betalt.

Man bliver slettet fra registret efter fem år, uanset om man stadig skylder penge eller ej. Dog kan man blive indberettet igen, hvis man stifter gæld hos en ny kreditor.

Kategori: Gæld

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Hilsner TBEA-teamet