Den nye forældelseslov

Den 1. januar 2011 trådte de nye regler om forældelse i kraft, som medførte en generel forkortelse af de tidligere forældelsesfrister.

Kort opridset forkortes den 'sædvanlige' forældelsesfrist fra 5 til 3 år, og for særligt sikrede fordringer fra 20 til 10 år.

Den korte forældelsesfrist

Alle "almindelige" krav og fordringer vil som udgangspunkt være omfattet af den 3-årige forældelse.

Fristen løber fra forfaldsdatoen, der anses for det tidligste tidspunkt, beløbet kunne kræves betalt på. Det er således ikke muligt at udskyde forfaldsdatoen ved eksempelvis at vente med at udstede en faktura.

Hvis kravet ikke indfries, er det nødvendigt at indhente skyldners anerkendelse af kravet inden udløbet af 3-års fristen, da det ellers vil blive forældet.

Der bør ikke blot indhentes en erkendelse af selve kravets eksistens, men også af det præcise beløb samt rentevilkår. Erkendelsen bør desuden altid være skriftlig.

Hvis ikke en erkendelse kan opnås, skal kravet indbringes for domstol, voldgift, ankenævn eller lignende myndighed inden udløbet af 3-års fristen, for at undgå forældelse.

Når skyldners erkendelse foreligger, eller der er opnået dom eller voldgifts-/ankenævnsafgørelse, overgår fordringen til at være omfattet af den lange forældelsesfrist.

Forældelsesfristen løber herefter fra den dato, hvor der er opnået anerkendelse, dom eller voldgifts- /ankenævnsafgørelse.

Det kan ikke på forhånd aftales mellem parterne, at der skal gælde en længere forældelsesfrist.

Som en særregel gælder desuden, at den korte forældelsesfrist fra eller mod lønmodtagere i forbindelse med ansættelsesforhold, er 5 år i stedet for de almindelige 3 år

Den lange forældelsesfrist

Når der foreligger en erkendelse, dom eller anden bindende afgørelse, hvor kravet og dets størrelse er fastslået, vil fordringen være omfattet af en 10-årig forældelsesfrist.

Hvis det fortsat ikke er muligt at få gælden indfriet inden for denne periode, kan forældelsesfristen herefter på ny forlænges ved skyldners anerkendelse af kravet og dets størrelse, eller ved sagens indbringelse for fogedretten.

Den tidligere regel om, at kravet kan forlænges ved blot at påminde skyldner om gælden, er imidlertid ophævet.

Det er værd at være opmærksom på, at løbende renter fortsat forældes efter den korte forældelsesfrist.

Det vil sige, at selvom hovedstolen i henhold til f.eks. en dom først forældes efter 10 år, vil de renter, der påløber efter dommens afsigelse, fortsat blive forældet efter 3 år.

Hvis det ønskes at undgå forældelse af løbende renter, er det således nødvendigt inden udløbet af det tredje år at opnå en ny erkendelse af gælden inklusiv renter eller at indbringe kravet for fogedretten.