Onsdag d. 11 November 2009
Her er han så, dejlige Heika som jeg har fået lov at bruge til Whoopi´s næste parring, vi skulle gerne parre ved denne tid i næste uge, så nu krydser vi fingre for det går godt og der om 10 uger så er små hvalpe på vej.
Harthin´s Hercules Surviver
Søndag d. 8 November 2009
Så er Brian og Whoopi endelig kommet hjem efter en rigtig lang dag i Herning....Årets hunde i diverse grupper skulle først ind til aller sidst.
Brian beretter at det var en kæmpe oplevelse og helt sikkert værd at vente på.
Whoopi, Cassanova og Kahlua var i ringen. Basco var desværre nødt til at tage hjem til hans flok som var alene hjemme.
Men de 3 i ringen var smukke og Whoopi fik en super flot rozette med hjem.
Hvor er jeg bare stolt, og tænk sig, vi meldte kun til i Vejen for at prøve hvad det gik ud på.
Men jeg håber at vi kommer til at prøve igen næste år. Så må vi se om vi kan kravle lidt højere op på listen :o)
Whoopi - Cassanova - Kahlua
Lørdag d. 7 November 2009
Så er Whoopi svesken gået i løbetid, det er bare dejligt...men når jeg tæller dage til parring, så har hun selvfølgelig lige valgt de dage hvor Peter er travlt optaget til kommunalvalget :o)
Nå, men så må Anne og jeg jo klare det på bedste vis, og måske jeg kan hente lidt forstærkning med.
Idag var vi til udstilling i Herning, bare for at kigge. Alle 3 fra C kuldet kom hjem med blå idag, men det var der rigtig mange som gjorde. Dommeren kørte en stram linie, men det var jo ens for alle, så nu venter vi og ser om ikke det bliver bedre imorgen.
Der kører Brian og Whoopi ned, for det viser sig at vi pt. ligger nr. 4 på avlshundelisten, så måske vi skal i stor ring imorgen...bare for lige at løbe en parade runde ;o) Det er da lidt sjovt og ganske uventet...og med mor Whoopi i løbetid, så skal det nok blive underholdende.
Mandag d. 2 November 2009
Jeg vågnede ved at Baloo prustede højlydt og rejste sig. Han gik i køkkenet, så jeg tænkte han nok bare skulle have lidt vand...men så hørte jeg vandstativet skramle underligt, så jeg sprang ud af dynen for at se til ham. Der lå han på gulvet ved siden af vandskålen og havde fået en krampe, han havde tisset en ordenlig tår.
Brian blev hurtigt gennet ud af sengen til at holde øje med ham, imens jeg fik tørret op og ringet til dyrlægen.
Efter sidste omgang, så har jeg stesolid til at ligge hjemme, så jeg aftalte med dyrlægen at give ham en sådan, og det fik ham til at falde lidt til ro. Efter at have siddet ved ham lidt, fik vi lige ½ time på øjet hvor ham bare sov tungt.
Heldigvis havde vi allerede en aftale ved dyrlægen idag. Så da Baloo ankom til dyrlægen havde vi hele 4 ting vi skulle kigge på :o)
Først om hans slidgigt i albuen, så krampen, så hans stafylkokker i såret på poten og til sidst en gevækst på trædepuden...Dyrlæge Michael fik helt sved på panden, men vi tog det en ting af gangen, og fandt ud af hvad vi gør her og nu og hvad vi så først gør i næste uge da kroppen ikke kan tåle de 4 behandlinger på samme tid.
Og så sluttede vi af med at han fik klippet negle, det trængte han nemlig til.
Xl var også med, hun havde problemer med ørene og det viste sig at være svamp, så nu er hun også i behandling.
Endelig var de begge på vægten, men det er ikke noget at prale af, de har begge et par kilo for meget på sidebenene, de vejede 45 og 50 kg...så det må vi hellere arbejde lidt på.
Baloo med et ordenligt ben
Whoopi med hendes ben
Torsdag d. 15 Oktober 2009
Jeg har rigtig nyde denne uge, jeg har ikke haft ret mange timer på arbejdet, så der har rigtig været tid til at komme ud med hundene imens der er lyst. Vi har været i skoven og brugt agilitybanen flittigt. Vi har trænet lydighed i haven og jeg har haft ekstra tid til Xl.
Xl var med mig til ringtræning onsdag aften. Selv om det er mig der underviser de andre kursister, så får hun alligevel meget ud af bare at være med og lege med de andre dejlige bernere. Og igår havde Edge kastet hans kærlighed på hende, det nød hun.
Baloo den stakkel, han klør helt vildt, men det er ikke lopper, så tror måske det er noget i huden, så det værer nok ikke længe inden på igen er på vej til DR. DYR, nu må vi se.
Ellers venter vi tålmodigt (næsten) på at Whoopi skal komme i løbetid. Vi er bare så klar til den parring og at få små bebser i huset igen.....

Whoopi på jagt efter leverpostej
Mandag d. 12 Oktober 2009
Det var rigtig hyggeligt til udstillingen i Års i lørdags. Vi skulle ikke selv udstille, så jeg havde god tid til at kigge hunde og snakke.
Efter udstillingen tog vi nogle stykker herhjem for at feste, det var rigtig hyggeligt og dejligt at vi kunne have 6 hunde til at hygge sammen med os.
Jeg har nu fundet en dejlig hanhund som Whoopi skal parres med, så nu venter vi spændt på hvornår hun går i løbetid. Men der er altså ikke nogen som skal skynde på damen, det bestemmer hun helt selv :o)
Whoopi Goldberg
Onsdag d. 9 September
Idag er Whoopis bror Wesley Snipes ( Pumba) blevet aflivet. Som Kate skrev er han blevet til en engel.
Desværre havde han hele sommeren døjet med ørene og det viste sig i sidste ende at være kræft. Og med det forløb Kate har beskrevet vil jeg tro det er MH. Dog er han ikke obduceret.
Pumba blev kun 4 år og et par måneder. Han var en kæmpe stor hund, han har altid været den største på træningspladsen, og lige så stor som han var, lige så mild og dejlig var han. Når Kate gik tur i byen med barnevognen traskede han roligt ved siden af og han har været den bedste lege onkel for Lars og Kate´s børn.
Han var elsket og vil blive savnet.
Tirsdag d. 8 September
Pyh, jeg har slet ikke haft lyst til at skrive eller kigge billeder på siden i lang tid, men nu må jeg hellere komme igang. Cassius kommer jo ikke igen og jeg ved at det var den rigtige beslutning at give ham fred.
Men heldigvis er der nu gode nyheder og dem vil jeg da skynde mig at dele med jer alle. Charlie Chaplin i daglig tale Basco har fået svar på HD og AD, han er A og 1. Det er jeg bare så glad for, så stort tillykke til Eva og Ole Steen. Og idag så jeg så resultatet på Cassanova som også har fået taget billeder, han er A og 0. Så også et stort tillykke til Helga og familien.
Cassanova
Onsdag d. 26 August
My beautiful star, now shining in the sky
Swiss Beauty´s Cassius Clay
Love you forever
AOD - 18 mdr.
Søndag d. 16 August
Jeg har allerede nu truffet beslutningen om Cassius´s fremtid og der er ikke lang tid tilbage. Han bliver aflivet inden klubudstillingen.
Det er rigtig hårdt og møg uretfærdigt, men kan ikke være anderledes. Så nu hygger vi hvert øjeblik vi har og nyder at han er glad og tilpas.
Han bliver snotforkælet, men det er vist også i orden.
Igår var vi i Århus for at se berner skue, det var rigtig hyggelig og vi glæder os til om 14 dage når det er tid til klubudstilling i Bøsøre.
Cassius hygger med et ben
Søndag d. 2 August
Så er Berner bilen klar til nye eventyr, retmæssigt indrettet med flotte nye bure med plads til 5 styks bernere. Jeg skal lige have købt en plade, så skal der også laves hylde så jeg kan sove i bilen. Cassius har været prøveklud og han var godt tilfreds.
Tusind tak til HP.

Lørdag d. 1 August 2009
Pyh, den sidste tid har drejet sig om Cassius det bette pus. Han er simpelthen den mest uheldige hund der findes, øv.
For et stykke tid siden bed han brormand Møffe, det kom meget bag på os, den side af ham har vi aldrig set før. Men kort efter fløj han i hovedet på Baloo, så hurtigt traf jeg beslutningen om at få ham kastreret, jeg troede det var fordi han nu var 16 mdr og kommet i puberteten.
Fredag d. 19 juni blev han kasterert, nem og ligetil operation, og alt gik fint indtil søndag, så blev han lidt urolig og snerrede af Baloo og Whoopi, og det blev bare værre, så mandag måtte vi igen til dyrlægen, han havde det rigtig skidt. Det viste sig at der var kommet en boldansamling. Og som dyrlægen sagde, det sker stort set aldrig, men det understreger bare vores uheld...Nå, men hun fik suget blodet ud, og han fik antibiotika, binyrebarkhormon og smertestillende med hjem, vores eget lille apotek. Heldigvis gik det nu fint fremad.
I weekenden d. 18 - 19 juni han han lidt med hovedet og blev mere og mere sløj, og hele søndagen var jeg hjemme og holdt øje med ham og tog temperatur, Mandag morgen var den gal. 39,3 så afsted til dyrlægen. De tog røngten billed af hans mave og tarme, de var fyldt med luft og kun luft, dyrlægen mente det var en slags infektion, så igen blev vi sendt hjem med et lille apotek, hele aftenen havde han det fint, men tirsdag morgen var den gal igen. Efter telefon samtale med dyrlægen blev vi enige om at smertebehandle ham og se an et par timer af gangen, stille og roligt blev han sig selv igen. Så vi kunne nu konkludere at han har ondt den bette mand.
En uge efter fik vi en tid til at dyrlægen skulle tage røntgen af alle 4 ben, for at få svar på hvor dårligt det ser ud....og det ser rigtig skidt ud, så ikke noget at sige til at han har haft ondt.
Og jeg tror nu at smerter er det der har fået ham til at reagere aggresivt overfor Baloo og Møffe. Nå, men nu tager vi en dag af gangen og nyder den tid vi får med ham...Men det er sgu møg uretfærdigt at en super dejlig, lækker og smuk hund skal rammes så hårdt.
Cassius endnu lidt grogy efter bedøvelsen
Søndag d. 14 Juni 2009
Sikke en udstillingsweekend. Vi er lige kommet hjem fra Vejen og det med hænderne oppe over hovedet.
Whoopi, Cassius, Kahlua, Basco og Cassanova har alle gjort det rigtig godt i weekenden, men højdepunktet var da vi vandt avlsklassen i stor ring søndag, og så endda foran de beagler som ellers altid vinder.
Vi er så stolte og lykkelige. Tusind tak til Kahlua, Basco og Cassanova fordi i ville være med til dette og gad vente hele dagen.
Kritikken lød: Flot avlsklasse hvor moderens gode type så klart går videre til afkommet, klassen kendetagnes ved sund og korrekt bygning, samt meget flotte racetypiske aftegninger. Tillykke med det flotte resultat.
Dommer, Birgitte Schjøth
Mandag d. 8 Juni 2009
Så er vi kommet hjem fra udstilling i Neumünster, det var en rigtig hyggelig tur, men også meget våd, altså om søndagen.
Vi holdt afsluttende træning på pladsen lørdag formiddag og da det var vel overstået og vi havde ønsket alle god ferie, så fik vi travlt med at komme hjem og pakke bilen, for turen gik sydover samme eftermiddag.
Vi fulgtes med Kasper og Louise nedad, og vi måtte lige proviantere ved grænsen, det kom der sgu meget sjov ud af. Bla. Louise med ølhat og blinkende solbriller, hun var et ømt syn. Men det vi var på jegt efter altså udover øl og slik, var en pumpe til deres luftmadras, og det tog rigtig lang tid inden vi fandt en. Og et par engangsgriller blev det også til.
Nu manglede vi bare det sidste stykke.
Vi ankom til p-pladsen hvor vi skulle overnatte i vores udstillingstelte, det var det rene grus. Det var lige før vi ikke kunne banke pløkkerne i jorden, men det var nødvendigt, for der blæste en let brise.
Vi fik teltene sat op og gang i grillen......troede vi, men det lort ville ikke brænde, så den pumpe vi havde købt (og ikke kunne pumpe en skid luft i madrassen) blev nu brugt som lufter til grillen, med det resultat at kødet blev fyldt med aske, adddeerr, hvor klamt.
Ligesom det blev mørtk ankom Maiken og Joakim og fik slået deres udstillingstelt op og et 2 mands inden i...de er altså lidt underlige dem fra Vadum ;o)
Nå, men jeg var vågen kl. 05.15, der pipede fulgene og det var allerede lyst, men jeg vendte mig bare om på den anden side, det var for tidligt at stå op....men da alarmen ringede kl. 07.00, da regnede det og alting begyndte at blive vådt, øv hvor træls. Vi pakkede våde telte og stads ned, for at bære det gennem indgangen og ned til ringen for at stille det hele op igen.
Det fortsatte med at regne det meste af dagen, øv. Men heldigvis kunne ingenting ødelægge vores humør, vi er nemlig gode til at underholde. Bla. sker der ting og sager når Joakim siger Zim Zalambim og Maiken gav den som dronningen.
I ringen fik Cassius Very good og blev placeret som nr. 2. Det var en anden dansker der vandt. Søster Kahlua fik ?? og blev placeret som nr. 3. rigtig flot, de var nemlig mange flere tæver. Whoopi fik Very good men blev ikke placeret.
Grillmestrene på hårdt arbejde

Smukke Kahlua blev nr. 3.
Lørdag d. 30 Maj 2009
Jubii, idag kom Møffe på uventet besøg på træningspladsen. Hold da helt op han er en dejlig dreng. Stadig lige rolig og hyggeprins som vi husker ham.
Han er blevet noget større og fået mere fylde i hovedet og på kroppen.
Han ville rigtig gerne hilse på brormand Cassius, men desværre var gensynsglæden ikke gengældt, så Cassius klaskede en hjørnetand i snuden på Møffe. Øv, ikke lige det vi havde regnet med.
Istedet kom mor Whoopi ud og fik hilst på og hun var glad for at se dejlige Møffe dreng igen.

Desværre viser røntgen billeder at Møffe er hårdt angrebet af slidgigt i albuerne, hvor er det bare rigtig ærgeligt, for han er den dejligste dreng med super godt temperament. Pigerne kan gå ture med ham uden snor og ham tripper bare stille og roligt med dem. Og familien elsker ham overalt på jorden.
Nu må vi se hvad dyrlægen siger og hvad fremtiden bringer, men det er umiddelbart dystre udsigter. ØV.
Fredag kom Cassius hjem fra ferie hos Kasper, Louise og de dejlige tøser Bailey og Kahlua. Han troede også lige at han her skulle spille med musklerne og fortælle Baloo at han var hjemme igen. Så Brian måtte da lige have i ham. Hmm, han er godtnok en bandit lige nu. Men det er sikkert svært at være i puberteten og så have boet sammen med en søster som var i løbetid.
Onsdag d. 27 Maj 2009
Forhåbentlig er vi nu færdige med at rende til dyrlægen nu. Vi har nemlig været afsted mandag, tirsdag og onsdag, så nu gider vi ikke det mere.
Mandag var Baloo ude for at få taget blodprøve, vi skal måle om han ligger rigtig i medicinering af krampemedicinen.
Tirsdag var Xl og Baloo i Århus, Xl fik fjernet metalpladen og 6 skruer fra knæet, så nu er alting bare fint med hendes ben. Nu skal hun bare lige blive hos mor til såret er helet og stingene kan fjernes. Baloo fik en lyntid til en CT-scanning, så vi kunne blive klogere på hans krampe anfald. Men nu viser scanningen at han ikke har haft en hjerneblødning som vi hele tiden har troet, og der er heller ingen svulster eller andet som kunne pege i retningen af andet eller epilepsi. Så nu er vi på bar bund om hvad der så har udløst det ubehagelige krampe anfald.
Onsdag var vi igen nødt til at køre til dyrlægen da Xl havde slikket hendes sår op, så det blødte og væskede, heldigvis var det nemt lige at rense og hun blev udstyret med en baderingskrave.
Fredag d. 22 Maj 2009
Igår var Cosmo fra C-kuldet på besøg, hold da op han er blevet stor og flot. Det er sgu et kuld vi kan være rigtig stolte af. Jeg skal nok lægge et billed ind lige så snart det skidt ikke driller mere ;o)
Desværre var Baloo jo eneste hund hjemme, men de fik da hilst selv om det var med lidt høj haleføring og Baloo som syntes at han skulle brumme lidt for at fortælle at det altså er ham der bor her og har førsteret til pladsen under bordet.
Idag skal vi hente Whoopi hjem. Vi skal prøve om Baloo er klar til lidt mere liv i hverdagen. Jeg tror lidt at han keder sig, han har jo altid været en del af en flok på 4-5 stykker. Whoopi er der roligste, så nu prøver vi med hende weekenden over. Men hvis det viser sig at være for meget lige nu, så er hun meget velkommen hos Hector igen.
Hector nyder menlig rigtig at have dame besøg.
Når man er alene hund bliver man også rigtig forkælet, så den har stået på masser af leverpostejmadder, ostemadder, guffer og kødben. Idag har han fået et ben på 70 cm, så mon ikke der er til resten af dagen.
På mandag skal Baloo til dyrlægen for at få taget blodprøve og så en generel sundheds undersøgelse. Dyrlægen har lovet at give hendes ærlige vurdering af ham. Det kan jo sommetider være svært selv at se sandheden hos den man elsker.
Tirsdag skal Xl til Århus, så håber vi de fjerner matalpladen og skruerne denne gang, for så varer det nemlig heller ikke længe inden hun er klar til at flytte hjem igen.
Cassius hygger sig med søster Kahlua, hun lugter nemlig ekstra dejlig nu, for hun er kommet i løbetid. Bliver spændende om han snart begynder at hyle om natten for så kan det da godt være Louise overvejer at sende ham hjem igen ;o)
Cosmo 15 mdr.
Søndag d. 17 Maj 2009
Jeg er da vist kommet bagefter med dagbogen, så nu vil jeg lige remse op hvad vi har lavet de sidste 12 dage.
De første dage med Baloo var rigtig hårde og lange. Han gik rundt som var han skide fuld, slingrede fra side til side og gik ind i møbler og døre. Pyh hvor græd jeg mange tårer for det så absolut ikke godt ud. Han sov næsten dagen lang. Han tissede og sked inde. Han rystede på hovedet hele tiden og havde svært ved at fokusere på mig når jeg sad og kælede for ham.
Men heldigvis er det gået stille og roligt fremad. Han er stadig meget træt, men kan nu gå længere ture, men sover så bare rigtig tungt bagefter.
Han halter nu meget på venstre forben, det er det ben der er sliggigt i, tror det er fordi han har overbelastet det nu hvor han havde problemer med balancen. Men vi tager det stille og roligt og giver smertestillende i håb om at det bliver som før.
Træningspladsen var på bytur d. 9 maj.
Xl var med og hun nød det helt vildt, hun har jo pga. korsbåndsskaden været holdt i ro siden 23 december. Så nu varer det ikke længe inden hun er klar til at flytte hjem igen.
Faktisk var hun med på restarrant besøg bagefter, vi tog på Styggekrumpen for at spise frokost, og hun fik lov at komme med ind. Hun lå lige så fint under bordet. Heldigvis kunne far ikke spise op, så hun fik et par lækre stykker engesk bøf.
Det er også meget underligt at være vant til 4 hunde og lige pt. er der kun Baloo hjemme.
Baloo har stille og roligt været med ude at besøge Xl, han har virkelig nydt det, men hold da op han er træt bagefter, så det giver en meget god pejling på hvor meget han kan holde til.
Vi er meget taknemmelige for at vores venner passer på Whoopi og Cassius, og vi får tilbagemeldinger på at de hygger sig og heldigvis er meget nemme at passe. Faktisk kan jeg fornemme at de begge er velkomne til at blive der for altid.....men, nej, det går altså ikke. Jeg kan jo ikke undvære dem, de er mine øjesten allesammen.
Far og Xl på bytur
Tirsdag d. 5 Maj 2009
Kl. 6.30 ringede dyrlægen for lige at opdatere på nattens forløb. Baloo havde været helt krampefri hele natten, og Morten havde haft ham oppe at gå lidt rundt et par gange. Her blev han opmærksom på en noget slingrende gang, at Baloo ikke havde kontrol over bagparten og at han holdt hovedet lidt på skrå. Dette ledte Morten i retning af at det skyldtes en hjerneblødning.
Vi blev enige om at når der mødte mere personale ind, så ville han tage et par test mere, for at be eller afkræfte denne diagnose.
Jeg tog på arbejde og ventede uroligt på at høre nyt fra Morten. Ved 9 tiden ringede han igen, alle tegn tydede på en hjerneblødning. Men det kan kun endeligt bekræftes ved en MR scanning, men sådan en maskine har vi ikke i det nordjyske. Men Morten og Thomas er meget sikre på, at det er diagnosen.
Jeg hentede Baloo hjem da jeg fik fri fra arbejde. Han skal nu holdes i ro en uge, hans puls og blodtryk må ikke stige af frygt for at blødningen springer op.
Heldigvis har vi rigtig søde og dejlig venner som straks tilbød at passe Whoopi og Cassius, så Baloo kunne få maximal fred og ro.
Så nu er Cassius på ferie hos Kasper og Louise og tøserne. Whoopi er taget på ferie hos Dorte, Johan og Hector.
Så nu er der kun Baloo hjemme. Jeg har taget fri resten af ugen for at passe maximalt på ham, jeg tør ikke risikere, at han får en krampe imens han er alene hjemme. Det er ubehageligt at vide at han ikke stoppe igen efter 5-15 minutter som ellers er almindeligt ved kramper.
En meget træt Baloo
Mandag d. 4 Maj 2009
Pyh ha, en grim dag jeg aldrig glemmer. Jeg kom hjem fra arbejde og gik en runde i haven med hundene, så satte vi os i sofaen, skulle lige se et indslag i tv. Baloo sad ved siden af mig i sofaen, og ventede egentlig bare på at det blev spisetid. Så begyndte han at savle og pludselig som lyn fra en klar himmel røg han med hovedet først ned fra sofaen og landede mellem sofaen og bordet. Jeg skyndte mig at få ham samlet op i sofaen igen. Han var stiv som en pind og havde et underligt stirrende blik, det begyndte at gå op for mig at det måtte være krampe. Jeg fik fat i telefonen og ringede til min dyrlæge, det var lige 10 minutter i lukketid (så uheldige er vi altid), I de 10 minutter jeg snakkede med dyrlægen og vi fik fundet ud af at han skulle have stesolid og hvordan jeg skulle få fat i det, der krampede han hele tiden.
Jeg kunne jo ikke køre fra Baloo, så jeg ringede rundt efter hjælp, fik fat i Louise som skyndte sig på apoteket og ud til mig med stesolid, dem fik han 2 af, så endelig stoppede han med at krampe, efter at have krampet i næste 1½ time i træk. Pyhhh en hård omgang. Louise og jeg sad på gulvet med Baloo som nu snorksov, men med halvtåbne øjne. Efter ca 20 minutter med ro på, så tænkte vi at nu var alt fint og Louise kunne tage hjem, men så begyndte han at krampe igen, denne gang mere i små ryk, men alligevel nok til at vi hurtigt var klar over at nu måtte vi til dyrlægen.
Vi kom ind til Morten som hurtigt fik givet Baloo noget fenemal (mod kramper/anfald) med kommentaren, at nu blev han slap som en karklud.....men nej, det gjorde han ikke, han blev ved at få små krampeanfald. Så Morten måtte kigge blodprøver, røntgen billeder og scanne hjertet. Uden at vi kunne finde en årsag. Kl 23.00 blev vi enige om at Morten ville ligge ham med fenemal i drop sammen med væske og holde øje med Baloo natten over.
Føj for en grim oplevelse, jeg følte mig helt hjælpeløs. Whoopi og Cassius blev også helt forvirrede, ville gerne være med i det hele og jeg skældte bare ud for de skulle lade Baloo være i fred.....
Heldigvis var jeg tryg ved at dyrlægen havde alt under kontrol nu.
Søndag d. 3 Maj 2009
Udstilling i Aalborg, det er jo næsten lige i baghaven. Det var dejligt at vi kunne sove længe og der var ingen stress med at komme ud af døren og om vi nu havde husket det hele. Eneste var at Brian kom i lastbilen senere, så jeg måtte selv fragte alting fra bilen og op i teltet. Men det gik jo altsammen alligevel.
Men det var nu alligevel sejt at SWISS BEAUTY lastbilen holdt på p-pladsen.
Som en stor glædelig overraskelse, var brormand Cassanova meldt til. Jeg havde ikke set ham siden han rejste med Helga hjem, 8 uger gammel. Og hold da op han var blevet stor og dejlig, jeg vidste med det samme jeg så ham, at Cassius ville få kamp til stregen idag.
Og ganske rigtigt, så vandt han junior klassen. Han var eneste som fik VG, vi andre Cassius og Basco fik G. Dommeren syntes bare generelt ikke de var færdigt udvokset.
Nå, men Helga har fået mod på det udstillings sjov, så hun har lovet også at melde ham til i Vejen. Jeg håber vi kan stille i opdræts eller avlsklassen dernede.
Whoopi fik Excellent men blev ikke placeret. Kahlua fik VG og blev 4 vinder.
Cassanova og Basco
Onsdag d. 29 April 2009
Så blev det tid til at afprøve det nye udendørs badekar som Hans Peter har lavet til mig og hundene. Det var faktisk lidt sjovt at Whoopi som ikke plejer at være til at løfte op i badekarret herinde, sad i kø ved rampen og ventede på tur da Cassius blev badet.
Men det er perfekt at vaske udenfor, så slipper man for al svineriet indendørs.
Cassius i bad
Mandag d. 27 April 2009
Idag skulle Xl til Århus, planen var at dyrlægen nu skulle tage pladen og de 6 skruer ud af knæet....men men, røntgen billedet viste at der igen var betændelse i knoglen. Så nu står den igen på 30 dage med penicillin. Rigtig træls, men sådan er det jo med vores held.
Men mor var taget med, så vi havde en dejlig dag i Århus, vi var vist i samtlige butikker på strøget og lige et smut i Ikea nu var var afsted.
Men Xl skal afsted igen om en måned, så håber vi benet er klar til operation.
Fredag d. 24 April 2009
Idag tog Baloo, Whoopi og Cassius i hundeskoven....nå ja, jeg var jo også med ;o)
Der var rigtig varmt, så vi holdt pause ved vandhanen og gik omkring søen, men det var så ulækkert vandet at det gad de ikke drikke.
Vi mødte et par søde golden retriever som vi gik og hyggede med en stor del af vejen rundt. Senere mødte Cassius en stor han rottweiler, men den ville jumpe han, så den blev han lidt bange for, så vi skyndte os at gå den anden vej.
Whoopi og Baloo
Søndag d. 19 April 2009
Vi har været til udstilling i Hedensted, det har været en fantastisk dejlig dag. Gode resultater og samvær med super dejlige mennesker.
Brormand Basco vandt junior klassen, stort tillykke med det. Cassius blev sendt ud som nummer 5, hun fortalte at hun rigtig godt kunne lide ham at han var en rigtig dejlig type, men at han var for tynd. Og det havde dommeren jo ret i. Jeg har jo lige børstet al ulden af ham, og nu er han faktisk rigtig tynd. Nå, men vi kommer lidt ekstra i madskålen og håber han bliver lidt fyldigere.
Whoopi fik excellent, men så var det også tak for denne gang. Kahlua fik VG, dommeren syntes generelt ikke at det var til excellent i junior klassen, så VG er et godt resultat.
Turner aka Gunner vandt hvalpeklassen, så heppekoret tog plads ved stor ring. Han gav alt hvad han havde i sig og Lasse svedte tran, men det belønnede sig og de blev placeret som en super flot nummer 3. Stort tillykke
Whoopi og Brian
Lørdag d. 18 April 2009
Idag var der super lækkert vejr til træning og Cassius fik mulighed for at træne med. Han nød det i fulde drag, og tog den i flot stil over springbrættet.
Cassius i fin stil
Fredag d. 17 April 2009
Xl er hjemme igen efter et dejligt ophold i Midtjysk hundepension og svømmecenter. De har sørget rigtig godt for hende, Hun har fået 2-3 svømmeture om dagen og det kan jeg trydligt se på hendes gang. Hun bøjer nu knæledet som hun skal. Før havde hun en tendens til at svinge benet rundt, så det har været super godt for hende. Men hun har også taget et par kilo på, hun har jo selvfølgelig spist som hun plejer, men ikke fået de daglige gåture. Så nu må hun på skrump igen.
Xl nyder at være hjemme ved mor igen
Mandag d. 13 April 2009
Uha jeg har helt ondt i maven. Jeg har lige afleveret Xl i pension. Det har hun aldrig prøvet før og jeg håber aldrig det bliver nødvendigt igen.
Selvfølgelig får hun det godt i pensionen, de passer godt på hende og hun får 2-3 svømmeture om dagen....men det er jo ikke det samme som at være hjemme hos mig eller min mor som hun har boet hos siden 23 dec.
Nu må det gerne snart bliver fredag så jeg kan hente hende hjem igen.
Idag har Baloo ikke pevet en eneste gang, så nu ser det endelig godt ud igen. Jeg fortsætter med at holde ham i ro, så bliver alting sikkert godt igen.
Søndag d. 12 April 2009
Idag var vi til påskefrokost hos mor og far. Xl var glad for at se os, det er hun hver gang og heldigvis går det rigtig fint med hendes ben nu. Nu venter vi bare på at få en tid i Århus, så hun kan få fjernet plade og skruer.
Lars og Pernille havde hendes halvsøster Gabriella med og de hyggede fint tøserne og de fik en dejlig lang gåtur efer frokosten. Og blev godt forkælet med rester fra bordet. Frikadeller, ostehapser, makrel og andet.
Lørdag d. 11 April 2009
Baloo har stadig ondt, han siger stadig piv indimellem, men dog slet ikke så ofte som de tidligere dage. Nu er det også som om han trækker på forbenet. Øv, det er sgu synd for ham.
Idag har Dorte, Johan, Louise og Kasper været her til frokost. Baloo og Hector gik sammen og hyggede, det gik fint. Til aften var både Bailey og Kahlua også inde sammen med flokken og de hyggede sig.
Onsdag d. 8 April 2009
Igår aftes begyndte Baloo at sige piv. Der var ingen tvivl om at han havde utrolig meget ondt. Jeg havde smidt kødstykker til dem i haven de skulle snuse efter og det startede fint, men pludselig kunne jeg høre ham sige piv, piv, piv. Åh det skærer lige gennem marv og ben når ens kære har ondt. Så vi startede dagen ved dyrlægen. Han mærkede på ham og tog røntgen billeder af både bagben og ryg. Han konklusion var at det var begge knæ på bagbenene som var rigtig godt ømme. Der er noget slidgigt. Han har også høj feber, så han fik antibiotika og smertestillende med hjem, så nu skal han slappe af hele påsken og så ser vi.
Mandag d. 6 April 2009
Idag har hundene været ude hele morgenen og formiddagen. De nyder rigtigt det gode vejr. De går da også stadig rundt og snuser til alle træerne i håb om at finde lidt leverpostej.
Til middag tog jeg Cassius med ind til Aalborg, vi gik gade op og gade ned, det vrimlede med mennesker i denne påsketid, men han gik rigtig flot, men skulle da nysgerrigt holde øje med bordene på alle de cafeer vi passerede. Da vi kom til pølsevognen var det blevet tid til en pølse til os begge. Og til Cassius store held, så havde damen lige skåret ribbensteg, så han fik nok 20 stykke med brusk der var skåret af, umme nums, lækket.
Sidst på eftermiddagen var det blevet Xl's tur til at komme ud at svømme, hvor er hun bare blevet dygtig. Jeg tror sgu hun er blevet helt glad for det. Det er også godt for i næste uge skal hun på genoptræningsophold. Hun skal være der er 4 dage. Så kommer hun ud at svømme 2-3 gange om dagen.
Baloo har fundet leverpostej i træet
Lørdag d. 4 April 2009
Idag har vi haft sjov på træningspladsen, det var intro til agility, vognkørsel og spor. Som træner, så var vi jo travlt beskæftiget med at hjælpe alle kursisterne. Men pludselig kom Cassius susende gennem tunellen, det var Kasper som havde taget ham ud af bilen for at han også fik lov at prøve. De tog hele agility banen rundt, det klarede han super flot. Han fik også prøvet lidt vognkørsel, men kun den blide opstart med sele og snore.
Baloo gik lidt med vognen, men med hans slidgigt, så er den karriere vist slut. Men de hyggede sig med at rende rundt og snuse og samle alle de guffer op som andre havde tabt.
Hen på eftermiddagen kørte vi sammen med Kasper og Louise på besøg hos Helle og Peter i Fjellerup. Vi skulle se hvalpe og spise dernede. Jeg skulle også have Peter til at tage mål til bure i den nye bil. Det var noget af en opgave, vi havde gang i flere modeller. Men blev enige om hvad der var bedst, så Peter har tegnet og målt, så nu har han arbejde til det næste stykke tid.
Helle havde lavet super lækker mad og vi hyggede hele aftenen, og det var da lige før vi havde smuglet en lille tøs med hjem.
Fredag d. 3 April 2009
Hundene har haft flere lange dage hvor de har været alene, med det resultat at Cassius har kedet sig, så han har tygget Brians futter istykker, øv. Så idag da jeg kom hjem fra arbejde og vejret var det flotteste forårsvejr, så besluttede jeg at give dem en udfordring. Jeg har for noget tid siden læst på Helles hjemmeside at hun smurte leverpostej på træerne og så skal hundene snuse sig frem til det og bruger lang tid på at snuse og derefter slikke det af.
Så bevæbnet med leverpostej og en kniv gik jeg rundt i haven og satte klatter af leverpostej i diverse højder. Hundene stod bag lågen og holdt godt øje med mig. Da jeg var færdig og åbnede lågen, så skulle i se bamserne suse forvildet rundt, der gik lige lidt inden de rigtig fandt ud af hvad det gik ud på, men da først de fandt leverpostejen, så blev der snuset og slikket til den store guldmedalje. Efter 1 time var de færdige, helt færdige, de lå på trappen og snork boblede.
Tak til Helle for denne ide, det er godt for hundene.
Mandag d. 30 Marts 2009
Vi venter stadig spændt på resultatet af HD billederne. Cassius er OCD fri, men fik desværre 3 på begge albuer. Efter snak med dyrlægen har vi besluttet ikke at anke. Han siger at knoglen er fin, men at der er nogen skygger. Det er tidlig tegn på slidgigt. Øv, men der er god grund til at tro det skyldes at Cassius er stor og lidt tung, og at han altid springer rundt som en kænguru. Jeg synes vi har prøvet alt, men han hopper og hopper. Hos Louise og Kasper sprang han også over deres havelåge. Et rigtigt trist resultat, men det er der ikke noget at gøre ved.
Torsdag d. 19 Marts 2009
Idag er Cassius kommet på ferie hos Kasper, Louise, Bailey og søster Kahlua. Baloo måtte lige markere overfor Cassius at han altså er ældst i gårde og at han har førsteret til tæver i løbetid. Så det var dejligt da Louise tilbød at passe Cassius nogle dage. Whoopi syntes vist også det var lige i overkanten med 2 elsskovssyge hanner i rumpen.