S

Lær at finde vej

Du kender det sikkert:  du har det landkort (over et land) sådan et rigtigt fint landkort, som kan foldes på alle mulige sjove og mærkelige måder… og det er du jo glad for. Men det er ikke sikkert at du skal være det.  Det forholder sig nemlig sådan at langt de fleste landkort som bliver solgt i Danmark overhovedet ikke kan bruges til noget som helst. Det er ligesom dem som laver landkortene fuldstændigt har glemt hvad de skal bruges til. Prøv at tænk tilbage, tænk på sidste gang du var inde i en landkortsforretning. Du var så glad, for nu kunne du endelig finde det der sted som du ikke kunne finde.  Du kommer ud af landkortsforretningen, folder dit fine nye landkort ud. Du studere det nøje, for ti minutter senere at finde ud af, at dem som har lavet kortet har glemt at tegne ruten.  Du vender dig om for at gå ind i landkortsforretningen, og få byttet kortet til et hvor din rute er indtegnet. Men nu er forretningen lukket, og du står med et total ubrugeligt landkort…. og du finder aldrig frem.

 

Ovenstående må bare ikke ske, men faktum er at det næsten altid er udfaldet.    

Jeg er kommet frem til følgende mulige løsninger til problemet:

1.       Forbliv på en statisk position.

2.       Bestem aldrig for hvor du vil hen, men bare begiv dig af sted. På den måde vil du altid være fremme i det øjeblik du bestemmer dig for at det er HER du vil til.

3.       Få en samling af brevduer fra alle de steder du kender, og udstyr dem med passende navneskilte. Køb en smart rygsæk som de kan være i, og du er klar til at begive dig af sted. Hvis du for eksempel gerne vil hjem til mor, finder du den brevdue frem fra tasken hvorpå der står mor, binder en lille snor fast i det ene ben. Nu er det så bare at følge efter duen…. Smart.

 

Kurt Gulddas Svava