|
|
|
Succes for familien Myrup's Stuart Laser04-11-2012 Max Myrup og familie har været med i travsporten i mange år, og kunne i dag fejre en af deres største triumfer som hesteejere, da STUART LASER (Dream Vacation - Made In USA) vandt DTC 3-års Finale for hingste og vallakker på Ålborg Væddeløbsbane. STUART LASER fik tidligt i løbet spids, og fra den position kunne træner og kusk Knud Mønster køre til sikker sejr i 1.17.1a. Stuart Laser var ved denne lejlighed uden den karakteristiske blå ørehætte, og Mønster kunne desuden fortælle, at han også var skoet lettere end normalt . Ændringerne så ud til at fungere, og Stuart bliver spændende at følge fremover, da der stadig er masser af udvikling i hesten. Turen hjem fra Ålborg bliver nok ikke så lang for den glade og bevægede ejerrepræsentant Max Myrup, som ud over ærespræmie og flot æresdækken også fik 25.000 kr. med hjem til Fyn. STORT TILLYKKE til alle omkring Stuart Laser. 2 x Laser på Fyn01-11-2012 Det blev til 2 "Laser-sejre" på Royal Canin Arena 31.10.2012. I første løb kunne flotte Silent Laser (Dream Vacation - Flemunia Dei) vinde karrierens første sejr - og i 8. løb gentog Olympic Laser (Bounty Toftebjerg - Nancyfree) successen, og vandt efter flot styring af sin træner og medejer Søren Demant Andersen. Stuart Laser er med !24-09-2012 Prøverne til dette års DANSK TRAVKRITERIUM afvikledes i går på Lunden, og her lykkedes det STUART LASER (Dream Vacation - Made In USA) at kvalificere sig ved en 3. plads bag Scirocco Sisa og Super Toft. Stuart Laser kom ind i tiden 1.15,2 og skar igen et par sekunder af sin rekord. Hesten har udviklet sig rigtig godt hen over sommeren, og nu krydser vi fingre for et godt resultat i Kriteriet om 14 dage. 3 nye rekorder16-09-2012 Det blev en fin eftermiddag på Royal Canin Arena, hvor flere Laser-opdræt leverede rigtig gode præstationer. Dog havde vi allerførst fornøjelsen at se Kristian vinde ponyløbet med ZINGO, som var i flyvende form og satte ny rekord (for Kristian) med fine 2.37,9.
Kristian efter sejren
I 5. løb startede både OLYMPIC LASER (Bounty Toftebjerg - Nancyfree) og ROXY LASER (Mr Flirt - Made In USA). Begge heste leverede på trods af hhv. spor 10 og 11 fantastiske præstationer. OLYMPIC LASER vandt løbet i ny rekord 1.14,5a flot kørt af sin medejer Thomas Demant Andersen - og ROXY LASER, som flere gange undervejs havde haft trafikale problemer, sluttede 3. i 1.14,9a, hvilket også er ny rekord. Roxy Laser blev kørt af Birger Jørgensen, og han trænes af Henrik Frandsen. OLYMPIC LASER trænes af Søren Demant Andersen. Tillykke til jer alle !!
Den glade ejerkreds omkring OLYMPIC LASER
SCOTT LASER indfriede forventningerne12-09-2012 Vi har haft store forventninger til SCOTT LASER (Muscles Yankee - It's Only Chips) fra dag 1 !! Dels på grund af hans afstamning, men også fordi han bare er født lækker !!
Scott Laser som føl
Scott Laser havde som føl og åring en kæmpe udstråling, og var desuden en rigtig dejlig hest at arbejde med.
På DTC's Derbyauktion blev han solgt til Morten, og gik efterfølgende i træning hos Nicolaj Andersen. Vi hørte ikke meget nyt fra Scott i en længere periode, før vi erfarede, at han var flyttet til Steen Juul's træningskvarter. Herfra lød meldingerne, at der var masser af potentiale - men at han var frygtelig stænkræd !! Helt uforståeligt for os, da Scott var fuldstændig "cool" med alt, mens han var hos os.
Men stænkræd det er han, og hans første 4 starter har skulle bruges til at arbejde med dette problem. Team Steen Juul's store arbejde med hesten bar heldigvis frugt i dag - og i karrierens 5. forsøg kunne SCOTT LASER vinde en dejlig sejr. Fra spor 6 gik han direkte til spids, og der så han blændende ud samtlige 2000 meter og vandt i 1,17.1a helt ukørt.
Scott, Steen med børnebørn og venner
Se løbet her:
Husk at vi har en lillebror til Scott Laser til salg !!
Winston Laser er født i 2011, og er efter Muscles Yankee sønnen DIESEL DON (som er helbror til Muscles Hill).
Winston Laser er en smuk plag med masser af udstråling, og en utrolig god indstilling til - og forståelse for arbejdet. Han er netop påbegyndt tilkøring.
Kom og se ham !! - kontakt Bo på 21 78 20 03 for nærmere aftale.
Tillykke STUART LASER09-09-2012 Stort TILLYKKE til kredsen omkring STUART LASER med karrierens første sejr, som blev en realitet i dagens 10. løb på NKI Racingarena Ålborg. Endelig kom sejren som vi alle har ventet på, siden hesten i maj måned blev godkendt i 1.18,8 på Skive Trav. Efter prøveløbet har Stuart leveret fem hæderlige præstationer med 4 placeringer til følge, før han i dag løste opgaven på bedste vis og vandt til hele 21 gange pengene. Vindertiden blev 1.17,0, og der var 10.000 DKK for ulejligheden. Dejligt at vinde løb på årets største travdag i Ålborg - masser mennesker var klar til at hylde vinderene - og æresrunde i "en smart model" blev det også til for medejer Max Myrup.
Stuart Laser som føl Non Stop Laser er gået i avlen25-08-2012 Vores opdræt Non Stop Laser (Mr Flirt - Tampa Laser), som har været en af Norges bedste hopper de sidste sæsoner, er nu bedækket og konstateret i fol med Orlando Vici, kan man læse i denne uges udgave af Trav og Galopp-nytt. Non Stop Laser går således på velfortjent pension efter 17 sejre i 71 starter og næsten 750.000 NOK på præmiekontoen. Lunden og Solvalla i weekenden23-08-2012 Højdepunktet i årets "travkalender" står for døren, når Lunden fredag lukker portene op for dette års TRAV DERBY WEEKEND. Flere Laser-afkom har fundet vej til startlisterne, og vi lægger ud fredag med OLYMPIC LASER og SCOTT LASER. Lørdag gælder det vores egentrænede REMEMBER LASER i Hoppe Derby Consolation, og søndag skal vi følge ROXY LASER i Trav Derby Consolation og ikke mindst ROBIN LASER i Dansk Trav Derby 2012.
Samtidig med afviklingen af det Danske Travderby starter vi ZINGO (shetlandspony) med Kristian Olsen i Nordisk Mesterskab for kat. A på SOLVALLA søndag eftermiddag kl. 17.00. Ved NM stiller Danmark, Sverige, Norge og Finland med hver 3 ponyer, og på papiret ser de danske ponyer ud til at få det svært i den hårde internationale konkurrence !!! Men vi håber på en fantastisk oplevelse for de unge mennesker, og glæder os til at fortælle om turen.
- så alt i alt en spændende weekend forude, og vi ønsker alle de implicerede "PØJ PØJ"
Kristian Robin Laser kvalificeret15-08-2012 Søndag eftermiddag havde vi 3 Laser-afkom til start i Derbyprøverne på Lunden. Remember Laser, som vi selv træner, var 3. efter et super løb - desværre rakte placeringen ikke til en plads i Hoppederbyet, men vi håber at Remember kan få plads i Consolation. Roxy Laser fik desværre et lidt uheldigt løb, og kom til at sidde fast bag en træt hest. Da han endelig kom ud, var de kørt foran - og Roxy sluttede på en godkendt 5. plads, som dog ikke udløser billet til derbydeltagelse. Heldigvis vandt ROBIN LASER sin prøve ganske let - og skal derfor repræsenterer stutteriet i DANSK TRAV DERBY 2012. I årets derby er der en del heste med chance, og vi ser helt sikkert Robin som en af disse. Det bliver spændende .......
<
1
2
3
4
>
|
|
|
|
|