Nye indlæg

Lunden og Solvalla i weekenden

23-08-2012
Højdepunktet i årets "travkalender" står for døren, når Lunden fredag lukker portene op for dette års TRAV DERBY WEEKEND. Flere Laser-afkom har fundet vej til startlisterne, og vi lægger ud fredag med OLYMPIC LASER og SCOTT LASER. Lørdag gælder det vores egentrænede REMEMBER LASER i Hoppe Derby Consolation, og søndag skal vi følge ROXY LASER i Trav Derby Consolation og ikke mindst ROBIN LASER i Dansk Trav Derby 2012.
 
Samtidig med afviklingen af det Danske Travderby starter vi ZINGO (shetlandspony) med Kristian Olsen i Nordisk Mesterskab for kat. A på SOLVALLA søndag eftermiddag kl. 17.00. Ved NM stiller Danmark, Sverige, Norge og Finland med hver 3 ponyer, og på papiret ser de danske ponyer ud til at få det svært i den hårde internationale konkurrence !!! Men vi håber på en fantastisk oplevelse for de unge mennesker, og glæder os til at fortælle om turen.
 
- så alt i alt en spændende weekend forude, og vi ønsker alle de implicerede "PØJ PØJ"
 
Kristian

Kategori: Travnyheder