Øvre, Nedre & Shelters / Om Spejderbakken Øvre

Informationer om Spejderbakken Øvre

Spejderbakken Øvre er et røgfrit, moderne og handicapvenligt kursuscenter opført i 1978. Moderniseret i 2015

Faciliteter  

Spisestue med plads til 60 personer, med tilstødende grupperum til 10 personer, industrikøkken med service til 65 personer, køleskab, fryser, 2 ovne, komfur samt opvaskemaskine, bad og toiletter, handicaptoiletter m/brus. I kælderen er der et stort undervisningsrum og indgang til værksted. Bad og toiletter. Der er handikaplift. 15 værelser med tilsammen 44 senge.

Huset er opvarmet med jordvarme.

Rafter til lejrarbejder findes i raftestativet og brænde i brændeskuret.

Av-udstyr

Trådløst internet, projektor, fotokopimaskine, højttaleranlæg, cd/bånd-afspiller og lysbilledeapparat.

 

Hvor ligger Spejderbakken?


Hvis du kommer med tog eller bus til Vejle, kan du tage bybus nr. 5 i retning "Grejs". Busserne kører fra banegården med fast minuttal. Turen tager ca. 15 minutter.
Stå af ved Grejsdal skole, der ligger på Skrædderbakken. Gå op ad trappen eller ad vejen forbi skolen og gennem skoven. Første vej til højre efter skolen fører til Spejderbakken Nedre.

Skal du til Spejderbakken Øvre, forsætter du ad den meget snoede vej Skrædderbakken gennem skoven. Efter 3. sving går en smal sti til højre til lejrpladsen, og der er kørevej til højre et stykke længere oppe ad vejen.

Når du skal hjem igen, går der bus fra stoppestedet ved Grejsdal skole med fast minuttal, ankomst Vejle Banegård ca. 15 minutter senere.

Hvis du kommer kørende, kan du komme til Skrædderbakken både fra Grejsdalsvej og fra Bøgagervej. Det tilrådes at man køre til Spejderbakken Øvre fra Bøgeagervej, især om vinteren da Skrædderbakken kan være meget glat og ujævn. Busser og lastbiler skal altid køre til Spejderbakken Øvre via Bøgagervej. HUSK, at den tilladte hastighed på Skrædderbakken er 20 km/h.

Adresse


De grønne pigespejdere
Spejderbakken Øvre,
Skrædderbakken 16,
7100 Vejle

Udlejning

Book Spejderbakken Øvre ved at udfylde den elektroniske forespørgsel.
Spejderbakken kan ikke lejes til lejrskoler eller af private til fester/familiearrangementer.

Sengekapacitet

44 sovepladser fordelt på 8 værelser med 2 køjer og 7 værelser med 4 køjer. Af hensyn til brandvedtagelser må man ikke overbelægge værelserne.
Der findes dyner og puder. Lagen, sengelinned (kan lejes ved bestilling) eller sovepose samt håndklæder medbringes. Fodtøj til indendørs brug samt eget weekendudstyr.
Madrasserne må ikke fjernes fra sengene.

Priser.

 Priser oplyses ved forespørgsel eller booking.

Lejekontrakt

Lejekontrakten vil blive tilsendt i elektronisk og skal returneres med underskrfit til korpskontoret, senest 14 dage fra udstedelsen samtidig med indbetaling af depositum. Information om adgangsnøgle og tyverialarm sendes til lejer 2 timer før lejemålets begyndelse.

Endelig afregning foretages fra korpskontoret efter endt lejemål.

Eventuel aflysning


Depositum tilbagebetales ikke ved aflysning. Ved aflysning senere end 2 uger før lejeperioden, betales hele lejebeløbet.

 

Tilsynsførende


Inspektøren fører tilsyn med huset og omgivelser. Han vil desuden være behjælpelig overfor lejere, der har lejet Spejderbakken. Det er lejer, der er ansvarlig for, at bestemmelser og anvisninger efterkommes.  Inspenktøren kan træffes på 51201845 under hele opholdet.

Ønsker man at få hævet tempraturen på Spejderbakken før ankomst, kan man kontakte inspekøren. Den normale hvile tempratur er 15 - 16º C

Sikkerhed

Brandsikring og tyverialarm er tilsluttet alarmcentralen. Udrykning pga. fejlbetjening eller tobaksrøg betales af lejeren. Tobaksrygning er ikke tilladt i bygningerne.

Skovene & Udendørs arealer

Den store slugt nord for Spejderbakkens grund tilhører skovejer Jens Hygum Jensen. Hvis man ønsker at bruge denne slugt, skal ejeren forespørges.

Lejerpladsen må benyttes til alle slags aktiviteter. Den skal efterlades som den forefindes. Rafter stilles retur i raftegården efter brug. 

Af hensyn til jordvarmeinstallationen er det strengt forbudt at køre på plænen, og der må ikke graves eller slås pæle dybere end 40 cm i græsplænen.

Skoven og lejrplads må ikke benyttes som toilet.

Aske og delvist brændt brænde efterlades på bålpladser, og må ikke forlades før det er slukket.

Affald


Spejderbakken har et affaldssorteringssystem med henblik på genbrug. En betingelse for at sorteringssystemet virker er, at husaffaldet sorteres. Affaldsstativerne er mærket med sorteringsvejledning. Vejledning er opsat i køkken.

Erstatning


Inventar og materialer, som går i stykker under opholdet, må erstattes af lejerne. Meddelelse herom læggestil inspektøren. Betaling foretages sammen med afregningen.

Oprydning


Tak, om I vil efterlade lejren så ryddelig som muligt, tømt for materialer, blomster og affald, så rengøringspersonalet nemt kan komme i gang. Se opslag herom i huset. Sengelamper og udsugning i spisestue tændes/slukkes på panel på kontoret. Vasketøj lægges i snavsetøjskurven i køkkenet.

Afrejse

El forbrug fjern aflæses af tilsynsførende, som bliver indberettet til afregning.
Papirkurve og affaldsspande tømmes og sorteres i rette affaldscontainerne. Alarmen tilsluttes ved afrejse.

Spejderbakken Øvre & Nedre | Skrædderbakken 10-16, 7100 Vejle  | Tlf.: 33 12 95 38 | Info@spejderbakken.dk