I de pompejanske malerier skelnes der mellem 4 stilarter. Den første stil har sin gang i det andet århundrede f. Kr. Altså i 100 - tallet f. Kr. Her forholder man sig endnu til ikke rigtig at male malerier, men efterligne kvadre af forskellige sorter af marmor. Dette kan ses i Vestibulen i de 4 nicher, som skulle forestille at være lavet i marmor. Men hvis man rør ved vægen og nichen, kan man mærke at det er malet, da marmor har en koldere og mere glat overflade end en væg.
I denne stilart findes der også forneden en sokkel, foroven en gesims, mosaik på gulvet og kassetter i loftet. Efter forbundsfællekrigen blev Pompeji besat af romere og blev en romersk koloni. Herved starter den anden stil, som varer århundredet ud til begyndelsen på vores tidsregning.
Her er væggene som før inddelt i sokkel og gesims, vertikalt ved søjler, pilastre og ornamentrækker, forholdsvis i naturtro forhold. Det nye her er billeder mellem søjlerne. Det er ofte 3 billeder på en væg og med hovedbilledet i midten. Derudover fortsættes den vertikale tværdeling delvist over gesimsen og ned på soklen. Derved kan hele væggen deles i 9 eller flere felter.
Den 3. stil omfatter den første kejsertid til ca. år 50, og den 4 stil til byens undergang. De fleste af billederne fra Pompeji tilhører disse perioder. Det ældre blev ødelagt ved jordskælvet i år 63. Disse to stilarter er meget svære at skelne fra hinanden. I 3. stilart findes store billeder, hvor de i 4 stilart bliver mindre så den malede arkitektur kun omslutter billedfeltet. Men dog i begge stilarter er arkitekturdekorationerne meget fine, så de overgår al virkelighed.Der er kun en lille forskel.
I 3. stilart er linjerne endnu lige og største delen af ornamenter er fladeornamenter. I 4. stilart er udviklingen skudt i gang mod en antik rokoko stil, med de buede linjer, vuer gennem fantastiske sprinkelværkskonstruktioner og rigtig mange ornamenter med motiver fra høje og ranke bladplanter eller slyngplanter. Farveindtrykkene i 4. stil er også mere livlige end i 3. stilart. Udgangspunktet med denne arkitekturdekoration er det syn, som har været inspirationen for kunstnernes fantasi.
