De 4 gipsfigurer Nicherne som figurerne står i, ser ud til at være indrettede ved bygningens opførelse, hvor det stemmer overens med klassicismens maner at dekorere med plastik. Men der har været tvivl om hvornår gipsfigurerne blev placeret i dem. Det vil sige at der godt kunne have været gået længere tid, hvor nicherne har stået tomme. Dog har museets opsynsmand Ole Rasmussen sagt til H. Holten-Bechtsheim at figurerne stod på plads i nicherne i 1857.
Meningen med disse 4 figurer var og er at de skal repræsenterer 4 fakulteter: Poesi (Homer), historie (Herodot), filosofi (Platon), matematik og naturvidenskab (Euclid). Hovedernes portrætudsmykninger af Homer, Herodot og Platon kan let genkendes i de antikke portrættyper. Dog for Euclids vedkommende er det sværere at sige. Figurernes klæder og foldekast har dog intet med antikken at gøre.
De er blevet lavet ved den praktiske fremgangsmåde, hvor der er blevet købt nogle afstøbninger af antikke buster. Hvorved kunstneren har sat kroppe i en ubehændig efterligning af Torvaldsens Apostle, hvor han til sidst har raspet og overgipset det hele for at få det til at holde sammen og ”samle” det. Derudover hvis man kigger lidt nærmere på Platon, kan det ses at endnu en fejl er begået. Platon har nemlig en indbundet bog i sine hænder. Det er en anakronisme da sådanne indbundne bøger, kaldet codex, først blev lavet i det første århundrede e. Kr. Hvor man i Platons tid brugte skriftruller lavet af papyrus. Derudover er det heller ikke det bedste symbol at give Platon, da han var stærkt imod bøgerne og imod at man skulle skrive ordene ned for at kunne huske dem.
