Vestibulen og resten af skolen er genopbygget i den ny-klassicistiske periode som havde størst indflydelse i Danmark i 1790-1815. Dette kan ses på den plastiske udsmykning i vestibulens nicher. Med dette menes at det giver beskueren en illusion om at det er rigtig marmor, selvom det ikke er det, men bare er malet.
Brugen af trefødder som dekoration er et direkte lån fra antikken. Også dørene i stengangen, inklusiv døren til vestibulen, er i antik smag, hvor fordakningen på døren til vestibulen er meget klassicistisk. Dog er stilen i vestibulen lavet mere som en mere formel og konservativ udsmykning, af Hilker, end på 1. sal. Grunden til dette er at den antikke stilart er udskiftet med en mere eklektisk stil. Altså en mere blandet stilart.
I vestibulen er det pompejanske antikke præg ved at forsvinde til en mere pompøs og højstemt palæstil. Dette kan ses på den blå farve på væggen. Den er ikke antikt inspireret, da den i så fald har en nuance der minder for meget om en pastelfarve. Derudover er loftet malet med oktogonale kassetter, som har hvide rosetter på en guld bund, og loftet er ellers hvidt, og indrammet af en rød kant med lodret hjørnekant. Oktogonale kassetter vil sige kassetter med 8 kanter.
Dog med de plastiske illusioner i nicherne, hvor de er malet for at skulle ligne marmor, kan man med disse iagttagelser se at vestibulen er lavet meget efter den første pompejanske stilart.
Derudover er rummet meget symmertrisk opstillet. Hver af væggene har tre buer. I øst er de to statuer af Platon og Euclid og døren spejlet på vest-væggen med Homer og Heredot. Det samme sker med nord-væggen hvor hoveddøren og de to kalkstenstavler bliver spejlet i de tre døre der går ud til søen.
Loft og Vægge
Loftet og væggene er malet af Hilker i finansåret 1870 - 1871 og er udviklet af kassettemotivet og malet med limfarver, hvorimod væggene er malet med oliefarver på puds. På øst- og vest væggen er der malet en trefod over dørene som en dekoration. Trefødder blev meget almindeligt brugt til de almindelige antikke møbler, og dog var de i ganske særlig grad helligede til Apollo, som var gud for poesi og lys.
Sorø Akademis vestibule og Københavns Universitetets vestibule ligner hinanden lidt, hvilket også giver god mening, da det var arkitekten Peder Malling som opførte begge bygninger. De har begge det samme farveskema og i begge vestibuler findes 2 tavler med de vigtigske historiske årstal. Hos Sorø Akademi er de af rødbrun kalksten, hvor de er malet på væggen på universitetet. På universitetet er også Bissens statuer af Pallas Athene og Apollo, hvor Sorø Akademi har de 4 gipsfigurer.
