1. Antal personer & husdyr
Sommerhuset må ikke uden speciel tilladelse bebos af flere personer end det i beskrivelsen nævnte antal (6 personer). Det er ikke tilladt at medbringe husdyr til sommerhuset.
2. Lejer medbringer selv til sommerhuset
Følgende effekter er ikke en bestanddel af det lejede feriehus og skal derfor medbringes af lejer: Sengelinned (d.v.s. lagner, dynebetræk, hovedpudebetræk), viskestykker, karklude, håndklæder.
3. Betaling
Lejen indbetales i 2 rater, hvor 1. rate, som udgør 35% af det samlede lejebeløb, skal være indbetalt senest 5 dage efter, at bestillingen på lejemålet er modtaget.
2. rate (Her er depositum indregnet) skal være indbetalt senest 30 dage før lejeperiodens start.
Ved bestilling senere end 30 dage før lejeperiodens start skal hele lejebeløbet indbetales straks og senest 5 dage efter at udlejer har modtaget bestilling af sommerhuset.
Udlejer forbeholder sig ret til at annullere bestillingen, såfremt betalingsfristerne ikke overholdes.
4. Ankomst og afrejse
Ved ugeleje kan lejer tidligst ankomme til sommerhuset lørdag kl. 16.00. Afrejsen skal ske den efterfølgende lørdag senest kl. 10.00.
Ved weekendleje kan lejer tidligst ankomme til sommerhuset fredag kl. 14.00. Afrejsen skal ske søndag senest kl. 14.00. Eller efter aftale.
5. Nøgle
Informationer om nøgle fremsendes med lejeaftalen.
6. El-afregning
Ved ankomst til sommerhuset skal lejeren selv slå strømmen til, nærmere anvisning findes i sommerhuset sammen med aflæsningskortet.
I fakturabeløbet for leje i en uge kan der være tillagt kr. 950,00 i depositum for Elforbrug og manglende rengøring. El afregnes med kr. 6,00 pr. KwH. Ved weekendleje kan der være inkluderet et depositum for elforbrug og manglende rengøring på kr. 950,00 på fakturaen.
Når lejeren ankommer til sommerhuset vil der på køkkenbordet ligge et aflæsningskort, hvorpå målerstanden ved ankomst kan være anført, ellers tilføjes dette. Inden afrejsen noterer lejer igen måleren, og afbryder strømmen. Aflæsningskortet returneres til udlejer sammen med nøglen umiddelbart efter afrejsen.
Et eventuelt overskydende beløb fra depositummet vil blive overført til lejerens bankkonto eller sendt pr. check. Tilbagebetalingen vil ske, når udlejer modtager aflæsningskortet retur. Såfremt udlejer ikke har modtaget aflæsningskortet senest 14 dage efter lejerens afrejse, bortfalder lejerens ret til at få et eventuelt overskydende beløb tilbagebetalt.
7. Force majeure
Udlejer kan med omgående virkning opsige lejekontrakten i tilfælde af force majeure (krig, strejke, naturkatastrofer o.l.) såvel som ved evt. tvangsauktion eller salg af ferieboligen.
8. Afbestilling Ved eventuel afbestilling af lejekontrakten gælder følgende afbestillingsgebyrer: Indtil 60 dage før ankomst: 25% af det samlede lejebeløb Indtil 30 dage før ankomst50% af det samlede lejebeløb Fra 21 dage før ankomst: 100% af det samlede lejebeløb Det er dog tilladt at overdrage lejekontrakten til en anden lejer. Meddelelse herom skal i givet fald ske til udlejer.
9. Slutrengøring
Lejer er forpligtet til at efterlade huset i opryddet og rengjort stand. Herunder skal lejer være specielt opmærksom på rengøring af køleskab, fryser, komfur, ovn, grill og sanitære installationer. Efterlad altid huset i samme stand, som man selv ønsker at overtage det. Omkostninger ved manglende eller mangelfuld slutrengøring stilles lejer i regning. Lejer kan, ved lejeaftalens indgåelse, bestille slutrengøring for kr. 950,00. En bestilt rengøring fritager ikke lejeren for forpligtelsen til at ordne opvask, tømme køleskab samt foretage oprydning i og omkring feriehuset før afrejsen.
10. Forsikring
Udlejer påtager sig ikke noget ansvar for lejeren, så længe denne bebor ferieboligen, da der ikke er tegnet nogen form for forsikring. Benyttelse af legeredskaber på grunden foregår på lejers eget ansvar.
11. Behandling af sommerhus
Lejeren er forpligtet til at behandle sommerhuset med alt hvad dertil hører, omhyggeligt og på behørig måde, idet lejeren hæfter for alle skader, som lejeren selv eller andre ledsagende personer har forårsaget. Lejeren skal før afrejse erstatte alle forvoldte skader på ferieboligen og inventaret. Skulle der under lejemålet opstå skader på boligen eller inventaret, skal udlejer omgående underrettes herom af lejeren. Huset lejes ikke ud til ungdomsgrupper.
12. Reklamationer og skader
Eventuelle reklamationer over lejeobjektet skal straks ved overtagelsen og senest 48 timer fra lejeperiodens start eller skadens konstatering rettes til udlejer, for herigennem at søge evt. fejl rettet. Lejeren skal indrømme udlejeren en rimelig tidsfrist til at rette eller udbedre fejlen. Rejser lejeren fra lejeobjektet uden forinden at have underrettet udlejer og uden herigennem at have givet sidstnævnte en rimelig frist til at rette en evt. fejl eller skade, kan udlejeren ikke pålægges nogen tilbagebetalingspligt, idet lejeren selv har umuliggjort en rettelse af den eventuelle. Utilfredsstillende rengøring af sommerhuset (f.eks. efter den tidligere lejer) skal altid meddeles omgående på indflytningsdagen. udlejerens erstatningspligt omfatter kun direkte økonomisk skade, og kan aldrig overstige værdien af den samlede lejeindbetaling. For indirekte skade, følgeskade eller skade af ikke økonomisk art (idealskade) kan udlejer ikke drages til ansvar.
13. Fjernsyn, radio m.v.
I feriehuset findes der, fjernsyn, radio og lignende faciliteter. Da disse ting står gratis til rådighed for lejeren, kan lejer ikke gøre krav gældende ved uforudsete forstyrrelser, beskadigelser og udfald. Det samme gælder for rørinstallationer, sanitære forhold m.v. I sådanne tilfælde bedes lejer give udlejer meddelelse om forholdet, således at udlejer hurtigst muligt at sørge for reparation.
14. Ændringer i forhold som ikke vedrører selve sommerhuset
Udlejer påtager sig intet ansvar for ændringer af forhold, der ikke vedrører selve sommerhuset (f.eks. ændring af bademuligheder, fiskerettigheder, nedlæggelse af trafikruter, butikker m.v., vej- og byggearbejde), ligesom udlejer ikke påtager sig ansvaret for en forringelse af lejerens ferieophold, når dette skyldes klimatiske forhold samt lokale bestemmelser og forordninger (f.eks. badeforbud etc.).
Endvidere kan udlejer ikke gøres ansvarlig for skadedyr (myre, hvepse, fluer, mus, ørentvister m.v. ) i eller ved feriehuset.
|