Børnetøjsmærker

H.J.O.R.T.H Copenhagen

H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blev stiftet i august 2004 af designeren Louise Hjorth. Med en uddannelse som tekstildesigner og flere års arbejde med tekstilprint, var det oplagt at skabe designs hvor printet skulle være det primære.
På få år er H.J.O.R.T.H COPENHAGEN blevet et etableret mærke i Danmark, Norden og flere steder i Europa. 
 
”Min mission var fra starten at lave tøj til børn der på en gang var fjollet og spændende for børnene samt praktisk i brug. Der skal være en rød tråd i hver kollektion, for det får gang i fantasien, og det er noget børnene kan forene sig med og inddrage i deres leg.” Vi kalder det for ’fjolle-nyttigt’ børnetøj, siger Louise Hjorth. Som inspirationskilde er Pippi Langstrømpe en central figur når kollektionerne er på tegnebrættet: ”Hun gør alt det der er umuligt og forbudt, og altid på en sød måde. ”Hun er en herlig, og ukompliceret person, så hun ”kigger med” på sidelinien når Hjorth’ens univers skabes.”

Nogle styles vælges ud og ”omformateres” til modeller for den barnlige voksne, for som Louise Hjorth udtrykker det ”Hjorthe-tøj er tøj til børn og barnlige sjæle, fra 0-100 år”.

H.J.O.R.T.H. Copenhagen kan bla. købes hos Casara, Kids-world og  Milledille.dk

H.J.O.R.T.H Copenhagen
Snart mor | CVR: 26455669 | Svalehøjen 27, 4700 Næstved - Danmark | Tlf.: 0045 40103546 | snartmor@live.dk