Kodrengene i Texas
Efter at have indtaget New York som drag queens rejste vi til det mere maskuline Texas for at forsøge os som cowboys. Her følger 2. del af “det smilende rejseeventyr” fra New York, Texas og Caribien.
- Alle vi mødte i New York kiggede på os med rynkede bryn, når vi fortalte om vores kommende rejse videre til Texas, fortæller Jesper og Thomas. - Texanerne er meget afvisende og ikke til at komme ind på livet af. Dem får I ikke til at smile, lød det igen og igen. Ikke just hvad vi ønskede at høre, når vi kalder os “The Smiling Fairytales Society”, fortæller Thomas og Jesper, som havde planer om at sprede smil hos de texanske cowboys.
I JR Ewing’s by Dallas lejede de dog alligevel en amerikanerbil og gennem de næste 12 dage krydsede de Texas - en samlet tur på næsten 4000 km. De kørte via Dallas’ 12-sporede motorveje ud på de ensomme highways, der er uendelig tomme så langt øjet rækker. De kørte gennem de øde ørkenagtige prærier, forbi bjerge, klipper og naturreservater, for til sidst at komme helt ud til de små øde byer, hvor tankstationens skilte knirkende vejrede i den kraftige Texas-vind. Hvor vaskebjørne og road runners (dem fra tegnefilmene) løb ud foran deres bil på de støvede grusveje.
Smilene brød isen
- Til vores positive overraskelse blev vi også i Texas mødt med smil og latter overalt hvor vi kom frem. Vist havde nogle af de lokale alvorlige miner på under cowboyhattene, når vi antastede dem, men altid skulle der blot et ballondyr eller en lille skæv bemærkning til at bryde isen, hvorefter vi grinede og sludrede sammen. Den lukkethed vi havde hørt så meget om, gælder åbenbart kun sådan et par stolte stater imellem - og ikke for “rejsende i smil”. Når vi undervejs standsede for at overnatte på et af de snuskede moteller, vi før kun kendte fra amerikanske film, eller når vi sad på en af de uendelige restaurantkæder langs highwayen, så gik der kun få minutter før folk kom fra alle sider for at hjælpe os med navne, telefonnumre, adresser osv. Det var helt overvældende, beretter danskerne, der bl.a. oplevede at da de netop på en restaurant ville betale for deres middag, da havde en anden af gæsterne allerede betalt deres regning som tak for et ballondyr til datteren. Ikke noget med at nævne det og påtage sig æren, nej, han listede bare afsted med glæden ved at kunne give lidt igen.
En fremmed banker på
En del af konceptet for Thomas og Jesper har været, at de helt spontant og uden forhåndsaftaler opsøger folk og tilbyder dem et gratis show med trylleri, sang, musik og små vanebrydertricks. -En ting er at det er grænseoverskridende for folk, at der pludselig står to fremmede fra et fjernt land, for at tilbyde at vade ind i de opsøgtes hverdag. Men det var også ganske grænseoverskridende for os selv, bare sådan at trænge ind over folks private enemærker.
- Helt efter planen blev folk ganske forundrede, når vi pludselig kørte op til ranchen, skolen eller saloonen, og fortalte om vores forehavende. Men alle blev glade for og rørte over tilbuddet, og de som ikke selv havde mulighed for at tage imod, hjalp os til relevante steder.
Da drengene havde optrådt på en skole i Terlingua Ghost Town - et af de mest øde steder i Texas - stod byen i kø for at booke dem til andre arrangementer i området. På den måde blev det dagen efter til et succesfuldt show på en højst usædvanlig skole.
- Skolen lå midt i naturreservatet, Big Bend - et kæmpeområde fyldt med høje, brune klipper, som vi kender dem fra cowboyfilmene, fortæller Thomas. Midt i denne enestående, øde natur har Park Rangerne (naturpatruljen) en mikroskopisk by i et aflukket område, og her lå der mindsanten en lilleput-skole med 16 elever - og de blev glade for uventede gæster! Tankevækkende at den ældre kvindelige skoleinspektør her hver dag møder en time før alle andre, for at tjekke legeplads og klasseværelser for livsfarlige klapperslanger!
Det store cowboy-show
I Terlingua Ghost Town blev det også til et rigtigt cowboy-show på saloon’en “Starlight”. Drengene havde taget imod udfordringen, og troppede op på stedet iført cowboytøj: slidte jeans, spidse støvler, cowboy-hat og ditto skjorte, til hvad de var blevet fortalt var en forestilling for et publikum bestående af både børn og voksne. Derfor var det en bleg tryllekunstner der trådte ind i byens gamle biograf, der nu var omdannet til værtshus. Der var ikke et eneste barn, men en fyldt sal med voksne. Ikke noget problem i Danmark, men her var kufferten pakket efter børn som målgruppe, og umiddelbart lignede de gamle, lokale cowboys i baren ikke typerne som ville grine af Jespers børnetricks. Men efter kort tid var stemningen på kogepunktet. Folk jublede med når Jesper tryllede, og sang med på Thomas’ western-slagere som Apple Jack, The Gambler og selv “Jeg er en glad lille cowboy”, der blev udført i både den danske udgave og i en hjemmeoversat amerikansk version. Efter finalen, som var et kondom der blev trukket over hovedet og blæst op med næsen, flokkedes de lokale om de svedende entertainere, som de ville give drikkepenge. Alle ville snakke og de store cowboys kom og stak danskerne en proper næve, klaskede dem på skulderen og sagde (med en accent som havde de en kartoffel i munden): “Well done boys… welcome to Texas!”. Dermed var Thomas og Jesper optaget i byens lokale slæng, og selv en lille ældre, fuld mexicansk udseende kvinde med overskæg, var lidt mere end almindelig venlig, da hun tilbød at følge dem hjem til deres nattelogi. Begge takkede dog nej til dette tilbud!
Mexico, cowgirls og ny præsidentkandidat
Fra den sydlige del af Texas, krydsede Thomas og Jesper floden Rio Grande, som er grænsen ind til Mexico. Omend det kun blev et kort besøg, blev de hurtigt samtaleemne i den lille grænseby. En tilfældig gadehandlende så sit livs første tryllenummer, og snart efter var torvet fyldt med folk der ville se trylleri. Små børn med snot ud af næsen og gamle tandløse mænd med mexicanske cowboyhatte. Resten af dagen blev de to danskere uopfordret opsøgt af folk, som ville se mere.
Tilbage i Texas opsøgte de igen uopfordret en stor ranch med tilbud om et show. På stedet var der tilfældigvis besøg af 25 kvinder fra hele Texas, der skulle læres op som cowgirls. Ejeren sagde straks ja til det spontane showtilbud, og kun 90 minutter efter ankomsten var der nu indbygget et eksotisk comedy-show i det hårde cowgirl-træningsprogram. De grovkornede ko-damer hvinede og piftede af danskernes forestilling, som udover trylleri, sang og vanebrud, også bød på danske specialiteter som Gammel Dansk, spegepølse med remolade og ristede løg, dansk saltlakrids og H.C. Andersen-eventyr.
Tilsvarende var der jubel fra publikum, da drengene tilfældigt havnede på et skummelt værtshus. To lokale musikere, der skulle spille på stedet, var blevet reduceret til én, da den anden var for fuld til at gå på scenen. Gæsterne, der bestod af store barske fyre, var dog næsten lige så fulde, så de var ligeglade. På det beskidte toilet blev Jesper udspurgt om hvad han lavede på deres stamværtshus, og måtte efter endt “afhøring” give syn for sagen ved at trylle i baren. Snart efter stod hele værtshuset omkring Jesper og selv musikken stoppede, da guitaristen også skulle se, hvad der foregik. De lokale fyre ville se mere og mere, og til sidst blev de enige om at Jesper burde stille op til USAs næste præsident. Som Jesper siger - det er utroligt hvad ballondyr kan gøre ved fulde mænd!
I lære som cowboys
- Det var til stor morskab for os selv, når vi gik rundt i vores nye cowboy-outfit dagen lang. Men det må alligevel havde set rigtigt ud, for en dag var der en lokal betjent som forbavset kiggede på os da Thomas åbnede munden og afslørede sit Europa-engelsk. - Du ligner en af os, men jeg kan høre at du ikke er herfra, sagde betjenten. Da Jesper med sit mangelfulde engelske sprog forsøgte at forklare sig, kiggede betjenten på os som om vi var fra Kina.
Men næsten rigtige ko-drenge blev de da de kom under vingerne hos den mexicanske cowboy Raul, på en farm lidt syd for Dallas. - Vi blev smidt op på et par store heste og med Raul i spidsen red vi ud for at drive kvæget ind. Som i en anden Lucky Luke tegneserie red vi mod solnedgangen. Det gik fint indtil Jespers hest blev begyndte at opføre sig ganske uroligt og ustyrligt, fortæller danskerne. Da hesten pludselig stejlede, var det en noget forskrækket og ydmyg Jesper der klamrede sig fast, mens han tænkte, at der alligevel var langt fra tryllemand i Danmark til cowboy i Texas.
De kom dog ud til deres kreaturer, som var ægte longhorn-kvæg med de legendariske kæmpehorn. - Det var en fantastisk oplevelse. Solen var ved at gå ned, Raul svingede og kastede sin lasso, og med vores bredskyggede hatte traskede vi afsted på vores heste på de støvede marker, imens det langhornede kvæg velvilligt fulgte vores befalinger. Igen skrålede vi “Jeg er en glad lille cowboy…” og i et splitsekund var det næsten som om vi selv troede på det…..
Tredje og sidste stop blev Caribien. Planen var egentlig Haiti, men det blev droppet på grund af borgerkrig, hvorfor destinationen blev Cuba og Den Dominikanske Republik. Læs mere om dette i kapitlerne "Smiling i Caribien", som du kan vælge i venstremenuen.
