Django Press er kvalitetsjournalistik med fokus på længere formater på skrift.
Her lever troen på den gode historie – fortalt med nærvær, indlevelse og litterær styrke. Det gælder artikler og artikelserier til aviser og magasiner, og det gælder bøger med bund i virkeligheden.
Fællesnævneren er storytelling, der kombinerer oplysning med oplevelse, og som gør det hele lidt mere spændende og udfordrende at være læser, end man ellers er vant til. Med andre ord: Læseoplevelser, der er svære at lægge fra sig.
Det ligger også i navnet: Django er romansk og betyder 'I awake', og det handler journalistik jo også om, ikke mindst for læserne. At vågne og opdage verden på ny - eller være vågen og finde ukendte sider af det kendte.
Emnerne strækker sig fra sport til eksistens, fra det levende portræt til biografier og musikanmeldelser med udsyn. Emnet underordnet, men på bundlinjen står den velfortalte tekst.
Django Press er også redaktionelle opgaver og journalistisk coaching. Jeg udvikler journalistiske koncepter og bogidéer, og jeg redigerer, vurderer og gennemskriver manuskripter, der har brug for et løft.
Endelig er Django Press undervisning og foredrag i dels journalistik og storytelling, dels om de bøger, jeg har skrevet.