Django Press underviser, holder kurser og laver workshops om at skrive.
På et kursus med Django Press bliver deltagerne bedre skribenter og journalister. Et forløb, der kan være relevant for højskoler, uddannelsesinstitutioner, redaktioner og journalistiske arbejdspladser, etc.
Med fokus på storytelling lærer de at skrive i scener. De udvikler deres sprog og lærer om fortællemåder, skrivemodeller og fortællestemmer, ligesom de udfordres på at skrive præcist, kraftfuldt og langt – og anderledes.
Det kan også være et forløb, hvor de lærer om journalistikkens grundlæggende trin, om at skrive og strukturere bøger eller at skrive argumenterende journalistik som nyhedsanalyser, kommentarer og anmeldelser.
Formen er en kombination af oplæg, skriveøvelser og eksempler – og feedback på konkrete produkter. I punktform kan Django Press løfte deltagerne inden for:
- Storytelling
- Fortællende journalistik
- Feature
- Journalistikkens grundtrin
- Nyhedsanalyse
- Kommentarer
- Anmeldelser
- Bogskrivning
Et kursus, undervisningsforløb eller en workshop kan tilrettelægges efter jeres ønsker og ikke mindst efter deltagernes forudsætninger – fra nybegynderen til den rutinerede skribent, der vil rykke sig. Ring eller skriv og hør nærmere om mulighederne.