Norsk Skovkat er en race, der selv i dag flere steder i de Norske fjelde lever som vore egne "Bondegårdskatte" her i Danmark.
Den er udrustet med en fantastisk semilang pels, som er delt op i to lag, nemlig et inderste lag kaldet underuld og et yderste lag kaldet dækhår, som er en anelse olieret.
Den har store runde poter med "snesko". Det kalder man pelsen, der stritter ud mellem tæerne på den. Det gør, at den har lettere ved at færdes på al den sne, som der nu engang er i Norge.
Så man kan godt sige, at det Norske vejr har været med til at forme den Norske Skovkats pels, så den lettere kan leve frit i naturen, under naturens små luner.
Det er en kraftig, stor og muskuløs kat, meget smidig i sine bevægelser. Den elsker at klatre i træer og ses gerne på den højeste gren, og man vil altid se den klatre med hovedet først ned, den er nemlig ikke bange for højder.
Den Norske Skovkat er en klog kat, faktisk er der ikke meget, den ikke kan, og ellers lærer den det hurtigt. Den er hengiven, rolig, kælen, imødekommende og lærenem. Mange kloge folk har gisnet og talt meget om, at den Norske Skovkat måske har haft en celle eller to med i starten af den Race, vi i dag kalder for Maine Coon.
Man mener nemlig, at der i tidernes morgen var Norske Skovkatte med ombord på de handelsskibe samt andre skibe der sejlede til Maine.
Måske er det årsagen til, at det idag er Norsk Skovkat og Maine Coon der er blandt de mest populære racer i hele verden, og måske er det også årsagen til, at mange endnu har lidt svært ved, at se den store forskel på de to racer.
En sammenligning med den Norske Skovkat, kan man sige følgende om Maine Coon:
1. Sæt 10 Norske Skovkatte på bordet og glasset vil blive stående...
2. Sæt 1 Maine Coon på bordet og du er sikker på glasset er væltet...
Kilde : Killingelisten
Hypotesen om at den norske skovkat er opstået som et resultat af den naturlige selektion, der har rådet under Norges vanskelige klimatiske, forhold baserer sig på de specielle tilpasninger og træk, som man finder hos katten.
Nogle af disse træk deler skovkatten med andre racer, men ingen anden race har den unikke kombination af tilpasninger, der tillader den at overleve i den skandinaviske vildmark.
Pelsen
Det mest bemærkelsesværdige er skovkattens dramatiske pelsveksel. En skovkat udvikler i løbet af efteråret en tyk, ulden underpels. Jo koldere og jo længere vinteren er, jo tykkere og længere bliver pelsen. Samtidig med at underpelsen vokser, udvikler katten også de såkaldte "bukser", krave og skjortebryst.
Efter de første varme uger i foråret begynder fældningen af underpelsen og når temperaturen når 15-20 grader, fældes næsten al ulden i løbet af få dage. På dette tidspunkt ligger de lange skinnende dækhår tæt til kroppen, og på afstand er det kun halen der indikerer, at det drejer sig om en langhåret kat. Dækhårene er et kapitel for sig. De er lange, svagt olierede og skinnende. Ryggen og siderne af katten, samt oversiden af halen, er dækket med disse hår. Når det regner, virker de næsten som en regnfrakke, da de er vandskyende. Uden et sådant arrangement ville alle vilde dyr få lungebetændelse i et koldt og vådt klima. Denne specielle sammensætning af lange, vandskyende dækhår og tyk, ulden underpels, er også årsagen til, at skovkatten selv fuldt ud er i stand til at passe sin pels. Endvidere har skovkatten, specielt om vinteren, lange hår foran- og omkring ørerne. Dette er vigtigt for at reducere varmetabet hos en naturkat.
Alle farver og alle mængder af hvidt er tilladt. Undtaget er dog chokolade, lilla, cinnamon, fawn og siameserfarver (maskede katte).
Kroppen
Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Der er en biologisk lovmæssighed der siger, at dyr der tilhører samme art, er små og tynde mod syd i udbredelsesområdet, hvor det er varmt og store og kraftige mod nord i deres udbredelsesområde. Årsagen til dette er, at større dyr reducerer varmetabet, idet overfladearealet er mindre set i forhold til kattens volumen. Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Fordelen ved dette er, at maven ikke konstant afkøles, fordi den slæbes gennem sneen. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke.
Hovedform
En rigtigt proportioneret skovkatte hoved giver indtryk af en vild, vågen og opvakt kat. Hovedformen er trekantet set forfra. Fra siden ses en lang lige profil og en stærk hage. Øjnene er store, godt åbne, en smule ovale og placeret lidt på skrå. I følge standarden for norsk skovkat, er alle øjenfarver tilladte. Ørerne er placeret sådan, at den ydre linie af øret følger linien over kinderne ned til hagen, således at hovedets trekant forlænges. Øret holdes opret og øretragten peger svagt til siden. Det er desuden ønskeligt, at der er tufser på ørespidserne og behåring af ørets indre kanter.
Halen
Halen er lang og busket og skal som minimum kunne nå til nakken. Når katten ruller sig sammen, holdes halen så tæt som muligt til kroppen og virker således som en ekstra beskyttelse mod kulden.
FIFé standard for den norske skovkat
Enhver katterace har en skrevet standard, hvor de forskellige karakteristika tæller et vist antal point.
Disse udgør tilsammen 100.
For den norske skovkat ser denne pointskala sådan ud:
| Type: |
25 point |
| Hoved: |
20 point |
| Øjne: |
5 point |
| Ører: |
10 point |
| Hale: |
10 point |
| Pels: |
25 point |
| Kondition: |
5 point |
| Total |
100 point |
Standarden foreskriver endvidere en række fejl som dommeren skal lægge specielt mærke til når katten er på udstilling:
- Tør pelskvalitet
- Knuder eller filtret pels
- For kort hale
- For korte ben
- Profil der ikke er ret
- Små ører
- Katte som er for små
- Katte med for spinkel benbygning
Når man læser dette, skal man dog være opmærksom på, at det der her er beskrevet, er den ideelle, fejlfri kat. I praksis har selv den bedste udstillingskat karakterer som man ønsker anderledes. Den perfekte skovkat, set med en dommers strenge øjne, er endnu ikke født. Set med ejernes øjne er alle heldigvis pragtfulde og (næsten) perfekte!
Kilde Norsk skovkattering
Norsk skovkat
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Den norske skovkat er en variant af den almindelige huskat, også kaldet europæisk korthårskat. Den stammer, som navnet siger, fra Norge. Den norske skovkat har en tyk busket hale, og - om vinteren - en flot pelskrave. Pelsen består af en ulden underpels dækket af lange vandskyende, skinnende dækhår. Dens poter er væsentlig bredere end normale kattes, hvilket blandt andet gør, at poterne kan fungere som en form for snesko. I det hele taget er katten kraftigt bygget med muskuløse ben. Den norske skovkat er glad for vand. Den findes i de samme farver som den almindelige huskat. Den er et dejligt familiedyr! Katteracen er blevet populær i Danmark de seneste år.
Skovkatten er en af de katteracer der opviser størst kønsdimorfi (størrelsesforskel på hanner og hunner). Hunkattene er ofte elegante med en fuldt udvokset vægt på 3,5 - 4,5 kg, hvorimod fuldvoksne hanner i reglen ligger på mellem 5,5 og 7.0 kg. Kastrerede eller steriliserede katte bliver normalt en smule større og lidt "tykkere" end de fertile racefæller. Norske skovkatte er det næststørste katte, kun Maine Coon racen er større.
Tabby er kattegenetikkens betegnelse for det, vi andre ville kalde pelsmønster. Norske skovkatte findes i fire forskellige tabbymønstre:
1. En plettet kat 2. En stribet kat. 3. En kat med et marmoreret- eller ringeformet pelsmønster. 4. En kat med striber på benene og i hovedet, resten af kroppen er ensfarvet.
Disse mønstre forenes med forskellige farvekombinationer. En del Norske skovkatte har "ørehår", der stritter ud for enden af ørerspidserne, hvad får katten til at ligne en los lidt.
Skovkattens drægtighed er meget variabel. Alt mellem 61 og 67 dage er normalt. Killingerne vejer normalt ca 100g ved fødslen. Der findes dog hunkatte der føder meget store killinger på 130g eller mere. I tremåneders alderen har killingerne udviklet sig til tykmavede, uldne spasmagere. I denne alder er der stor forskel på killingernes vægt. Hankillingerne vokser fra deres søstre tidligt.
Skovkatten er en stor, stærk og muskuløs kat, med en lang og smidig krop. Der er en biologisk lovmæssighed der siger, at dyr der tilhører samme art, er små og tynde mod syd i udbredelsesområdet, hvor det er varmt og store og kraftige mod nord i deres udbredelsesområde. Årsagen til dette er, at større dyr reducerer varmetabet, idet overfladearealet er mindre set i forhold til kattens volumen.
Hos skovkatten har både hanner og hunner et bredt brystparti og stor afstand mellem forbenene. Når de store poter spredes, kan man se de lange tæer og de ekstra-lange kløer. Benene er høje og stærke. Fordelen ved dette er, at maven ikke konstant afkøles, fordi den slæbes gennem sneen. Desuden er bagbenene længere end forbene og det forklarer den karakteristiske kombination af løb og lange spring, som skovkatten er kendt for. Kroppen er meget muskuløs og specielt er lårmusklerne store og stærke, den er en fremragende klatrer.
Denne kat er mindre frygtsom end andre katte, den vil kunne trives med hunde og er børnevenlig. Den minder meget om en hund i sit aktivitetsniveau og kan blive meget personlig med sin ejer. Den er ofte "snakkende". Det er en meget selvstændig kat, men også meget aktiv og dermed legesyg og kontaktsøgende. Sammenlignet med andre almindelige huskatte, er skovkatten god at vælge, hvis man vil have en "putte-kat", der ikke river. Den kræver dog tid og opmærksomhed for at trives bedst. Den er en meget intelligent kat man vil kunne lære den nemme kommandoer. .
