18.11.07
Athene har i den forløbne uge haft et par dage hvor hun led af hjemve. Hun ville bare sove og sove. Hun ville gerne sove op af mig om natten. Spandt hele tiden når hun var vogen. Spiste og drak kun det jeg hælte i hende. Har set det før og var ikke i tvivl om hvad der var i vejen. Vores kastrat,Lille Mand, opførte sig sådan da den sidste af hans søstre flyttede hjemmefra. Valgte til sidst at give hende en pille for orm. Det ville få hende til at føle sig bedre i al almindelighed, håbede jeg.
Det hjalp. Hun begyndte så småt at spise uden kraftig opfordring. Jeg havde købt rejer og al muligt til hende. Rejerne fik hende godt nok op i omdrejninger. Lille Mand som er rød som hendes far var den bedste i verden. Hun skulle dog ikke prøve at die. Der satte han grænsen, og knurrede af hende. Blev dog liggende og ville også gerne vaske hende. Gamle Babette tog også sin tørn med at holde hende ren.
Fredag aften var det helt tydeligt at nu var det værste overstået.
I går var de fleste af vores børn hjemme. Vores 2 børnebørn på 1 og 2 år var med. Athene er en verdensdame. Hun ikke så meget som blinkede med øjnene da de små invaderede stuen. Blev bare liggende på sofaen, hvor hun som den eneste ud over Lille Mand fik lov at ligge uden bodygard.
Det var helt mærkeligt Babette har jo altid gæmt sig når der kom gæster.
I nat fik alle kattene lov at sove hos mig som de plejer. Det gik uden brok. Da Athene lige som de andre væssede klør på det lille stativ ved min seng sidst på natten, kunne jeg med tilfredshed konstaterer at hun må have fundet sin plads i flokken. Babette plejer ellers at rydde pladsen ved min næse, men hun lagde sig blot ved siden af Athene.