V

Uge 1-8

Uge 8
 
Så er der gået otte uger siden det lille vidunder kom til verden. Det er helt utroligt så meget der sker på så kort tid... Her er lige et par før-efterbilleder :)

 
Han blev chippet i fredags, og det tog han i stiv arm. Han sagde intet til at blive stukket, så det var dejligt - han er en sej gut. Ved samme lejlighed fik han sine stambogspapirer udleveret, så nu er hans eksistens officielt anerkendt :) I weekenden havde vi ham med til byfest i Juelsminde, og det var virkelig god miljøtræning. Vi gik lidt ned ad stranden, hvor han fik hilst på diverse børn og voksne, og vi gik forbi forlystelserne, hvor der naturligvis var en masse skrig og skrål fra. Det vrimlede med mennesker derude og der var masser af larm og lugte fra både havn, restauranter og div. køretøjer. Alt i alt er han meget nysgerrig og tillidsfuld. Det eneste han veg tilbage for var et ordentligt skrald fra en motorcykel, der satte i gang lige ved siden af ham, så det var godkendt ;) Han er næsten renlig og kan allerede forstå "sit", "dæk", "nej", "Marley", og er lige ved at få styr på "stå" og "gi pote". Det bliver dejligt og spændende at se ham vokse op :)
Uge 7

Vi har været vidt omkring i den sidste uge. Marley har været med til træning med Sassi og gik ved samme lejlighed sit første lille guf-spor. Han har været med ude på rideskolen og hilse på heste og mennesker, han har været en tur på stranden og en tur i skoven. Vi har også været i Ringe med ham til Fionia Cup, hvor han hilste på sin "bedstemor", Danielle, som deltager i det store agility-stævne hele ugen. Desværre havde Danielle ikke far Switch med, så ham må Marley hilse på en anden gang. Også her fik Marley selvfølgelig hilst på en masse hunde, så det var alle tiders. Han har været med hjemme hos forskellige bekendte, og vi har haft forskellige hunde på besøg herhjemme. I går var han ved dyrlægen og fik sin første vaccination, og i morgen kommer DKK's ID-mærker herhjem og chipper ham, så han er efterhånden ved at være godt socialiseret. Vores største bekymring er stadig om vi kan få ham til at blive så glad for andre hunde, at han vil lege rigtigt med dem. Ind til videre er det stadig kun mor, der får lov til at bide i ham og tumle med ham. Det er hun til gengæld rigtig god til, og de to kan få en hel dag til at gå med at lege - han bliver træt før hun gør :) Under billederne er lagt endnu en video med de to, der leger.
Uge 6

Så blev lille Marley 6 uger - det går bare stærkt. Han har allerede været med rundt en del steder - til træning med Sassi, hos mormor, hos farfar og ved hundemassøren. Og så har vi selvfølgelig været hos Pernille igen. Denne gang var han lidt modigere. Vi tog to hvalpe ind denne gang, og han fik bidt dem lidt i hale og ører mens de sov - fejt ;) - han fik også leget lidt trækkeleg med den ene af dem, og han var OK med at de lå og sov ved siden af ham så det går da fremad... Men han vil stadig ikke lege rigtig bideleg, som han gør det med Sassi - forhåbentlig bløder han mere op efterhånden. På mandag kommer Pernille hjem til os, så måske han bliver lidt modigere af at være på hjemmebane. De sidste ni billeder er fra sidste visit, og er taget med Pernilles lækre spejlreflekskamera, som jeg kører ud og stjæler en af de nærmeste dage - er ved at miste tålmodigheden med mit "lommekamera", så MÅ bare have sådan et! 
Uge 5
Uge 4

Vi har haft besøg af Sassi's bedste veninde, Bella, fra lørdag til søndag og det synes den lille var rigtig spændende. I dag (mandag) har det været dejligt vejr, så han har været udenfor en lille tur igen. Der var meget, der skulle udforskes, så nu er han dejset om ovenpå anstrengelserne :) Jeg har sat hvalpegården op omkring hvalpekassen og åbnet kassen, så han selv kan kravle ud af den og tage en løbetur, hvis vi ikke lige er der når han vågner.
Vi har været på besøg hos Pernille Lillevang fra kennel Brown Hunt torsdag (da han var 4 uger og 1 dag) og det var noget af en oplevelse. Pernille har 9 fantastiske labradorhvalpe på hans alder. Vi tog en af hvalpene fra til at starte på, og slap de to løs i køkkenet sammen. Den lille labber, der er vandt til at tumle vildt med sine søskende, måtte lige holdes lidt i skak så hun ikke væltede ham helt omkuld. Der blev brugt rigtig meget krudt på at undersøge de nye omgivelser, og han vidste ikke helt  hvad han skulle tænke om det lille sorte uhyre, der ihærdigt prøvede at komme ham til livs. Efter at have sovet et par gange, blev han til sidst lidt nysgerrig - nærmede sig med forsigtige skridt og fik bidt den lille tæve et par gange i næsen, så helt farlig var hun vist ikke :) Vi aftalte med Pernille, at vi skulle komme igen om 1-2 uger, hvor han både motorisk og mentalt bedre kan kapere det, men det var helt sikkert godt at få ham introduceret til det allerede nu. Tusind tak til Pernille for at sætte så meget tid af til os - et meget lærerigt besøg for nogle "amatører" som os. En fantastisk kennel som jeg varmt kan anbefale til alle der ønsker arbejdsglade labbere :)
Det kan godt være, at den lille ikke har nogle søskende at lege med, men heldigvis er Sassi stadig et stort legebarn, så han keder sig aldrig :) De er SÅ glade for hinanden de to - nyd videoen :)
Uge 3

Der er sket rigtig meget i denne uge. Nu tøffer han afsted på alle fire og hans syn bliver bedre og bedre - han opfatter bevægelser nu. Han er også begyndt at reagere på legetøjet, og er vågen i længere tid af gangen, så nu bliver det for alvor festligt :) Hans tænder er så småt på vej og han er begyndt at få most hvalpefoder et par gange om dagen. I dag reagerede han for første gang på lyden af en dør der blev smækket, så nu ryger lyd-cd'en også på afspilleren.
Uge 2

Så er den lille kanonkugle blevet 2 uger gammel, og det går super fint med ham. Det er helt utroligt så meget der sker på bare to uger. Nu er hans øjne næsten helt åbne, og han vakler afsted på alle fire. Der går ikke lang tid før han kan klatre ud af hvalpekassen, og så må vi hente hvalpegården ind, så han ikke kan gå på opdagelse i huset uden opsyn. Jeg beklager at nogle af de billeder hvor man kan se hans øjne er lidt utydelige. Det er nemmest at tage gode billeder når han sover - så ligger han stille :)
Han har mere end fire-doblet sin vægt på to uger. Da jeg vejede ham her til aften sagde vægten præcis 1200 g :)
 
Uge 2
30/5
31/5 1/6 2/6 3/6 4/6 5/6
Vægt 727g 784g 877g 964g
1030g
1080g 1200g



 
Uge 1

Da Sassi vågnede ovenpå narkosen var hun meget omtumlet og forvirret, og hun kunne i hvert fald ikke forstå hvad det var for en lille lodden ting, der lå ved siden af hende. Lige til det sidste har hun løbet rundt og leget ligesom hun plejer, og jeg tror ikke at hun selv har været klar over at hun var drægtig, så hun har sikkert fået sig en forskrækkelse da hun vågnede. Hun var i hvert fald ikke rigtig tryg ved ham det første halve døgn, og vi måtte berolige hende for at han kunne få lov til at die, men til sidst blev hun enig med sig selv om at han var ret sød, og nu er der ingen grænser for hvor glad hun er for ham. Han bliver nusset og slikket, og hver gang han siger en lyd kommer hun styrtende.
For at styrke hans muskler og motorik gør vi meget ud af at puffe rundt med ham og skubbe ham væk når han dier - ligesom eventuelle søskende ville gøre det. På den måde kommer han til at bruge sin bagpart mere og han får også mere fart på når han føler at der er "konkurrence" om at komme til mælkebaren. Det er også godt for hans psyke, at han allerede nu lærer at man skal "kæmpe" for at opnå noget. Når han har arbejdet tilstrækkeligt, får han selvfølgelig lov til at nyde sin belønning i fred :)
Han vokser godt - han har jo alle forsyningerne for sig selv - så han lider ingen nød. Der er allerede godt gang i ham - han er en stærk og sej lille gut :) Han har fordoblet sin vægt og lidt til på en uge :)
Uge 1 22/5 23/5 24/5 25/5 26/5 27/5  28/5 29/5
Vægt 280g 271g 310g 368g 440g 504g 605g 637g





Janni Geil Jensen | Valmuevej 31, 7100 Vejle - Denmark | Tlf.: 26638323 | jgjensenmail@gmail.com