Så blev det tid til at sige på gensyn til Kompetenceforløbet (uddannelsescenteret) efter halvandet år. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik det med, selvom de første 10 måneder ikke rigtig gav mening for mig bortset fra at jeg blev genforenet med en veninde, jeg legede med som lille og ikke havde set i mange år. Men her i det sidste halve år fik jeg bare nogle skønne relationer og dejlige oplevelser med mig som sidder i hjertet.
Jeg skal nu til at starte på noget Aktiv Indsats, som er et slags selvværdskursus, hvor de tager udgangspunkt i andre psykiske sårbare unge som også er der omkring deres/vores problematikker og hjælper os videre med vores brancher fx som i praktik.
Jeg håber det kan lade sig gøres, da mine kreative brancher er meget svære at komme ind på i lille Danmark.
Der er godt gang i mine poesi. Mit mål for 2016 er jo en digtsamling på ca. 30 digte som skal sendes ind et eller andet sted. Jeg havde et møde med en forfatter som var arrangeret igennem kompetenceforløbet, hvor jeg bare fik den største ros for mine poesi.
Det var ikke sidste gang, jeg skulle møde hende. Jeg har yderligere aftaler med hende om, at vi skal mødes nogle gange, hvor jeg blandt andet skal lære at læse mine poesi op, da jeg i det tidlige forår ser frem til en digtoplæsning for en aften i ungehuset.
Og øv øv, jeg skulle ellers havet været startet på noget dramaundervisning om onsdagen, men der var for få tilmeldninger, så det blev aflyst. Øv bøv.
Jeg vil skrive mere omkring aktiv indsats, når jeg er længere inde i det :-)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg