Samvirkets historie og organisation

Initiativet til Samvirket kom fra Multikulturel Forening, der i november 2006 indkaldte til et stormøde under overskriften: ”Natteravne i Gellerup?”

Til mødet dukkede næsten 30 repræsentanter op fra både offentlige institutioner og frivillige foreninger. I løbet af mødet blev der skabt enighed om, at det umiddelbart ikke var et natteravne-korps, der var behov for i Gellerup, men derimod et bredt repræsenteret samarbejdsorgan, hvor man ville kunne koordinere og orientere om indsatser, der sættes i værk i området.

Mødet resulterede i en arbejdsgruppe, der hen over vinteren arbejdede på at skabe rammerne for det nye samarbejde. Resultatet blev præsenteret på et nyt stormøde i februar 2007, hvor det nye samarbejdsorgan blev døbt ”Samvirket i Gellerup og Toveshøj”. Den 8. maj 2007 blev det første ordinære kvartalsmøde holdt i ”Samvirket i Gellerup og Toveshøj” med deltagelse af 24 repræsenter fra mange forskellige lokale institutioner og foreninger.

Punkterne på dagsordenen var politiets kriminalitetstal, knallertkørsel, oprydningsdag, Gang i Gellerup, Sol og Sommer og en naturlegeplads i Gellerup. Emner blev diskuteret, og der fremkom mange input, og Samvirkets første ad hoc-grupper blev nedsat.

Se introfilm om samvirket her https://www.youtube.com/watch?v=kPvs7y23MAQ