Samvirket i Gellerup og Toveshøj er et netværk og partnerskab mellem frivillige og offentlige aktører. Samvirket er et kommunikativt netværk, og intentionen med det er at søge den højeste fællesnævner og udarbejde tilbud til gavn for områdets borgere med særligt blik for børn og unge.
Der findes ikke et sæt foreningsvedtægter for Samvirket, som mere skal ses som et ide-baseret samtalenetværk og partnerskab, end som en forening. Målet er altid at søge den højeste fællesnævner for den samlede indsats til gavn for områdets borgere med særligt blik for børn og unge.
Aktørerne i Samvirket taler og handler på egne vegne. Foreningerne kan ikke pålægge ansatte opgaver, ligesom de offentlige myndigheder og boligforeningerne ikke kan pålægge de frivillige aktører opgaver. Indsats og aktiviteter baserer sig på de aktive deltagere.
Deltagerne i Samvirket mødes til Kvartalsmøder fire gange om året. Her bliver der orienteret om relevante initiativer og aktiviteter, som berører den boligsociale indsats i området, den fysiske helhedsplan, politiets kvarter. Og her er der jævnlige statusrapporteringer fra de aktiviteter/projekter, som er iværksat i lokalområdet, samt opdatering på arbejdet i eventuelle nedsatte ad hoc grupper.
Samvirkets Kvartalsmøder kan også byde på oplæg om forskellige emner, som har bred interesse for deltagerne i samarbejdet. Det kan for eksempel være en grundigere orientering omkring et konkret arbejde eller initiativ eller et oplæg omkring PETs arbejde med radikaliserede unge.
Se
pdf-powerpoint over Samvirkets opbygning her.