Aktiviteter og ad hoc grupper i Samvirket

Samvirkets logoSamvirket i Gellerup og Toveshøj er et netværk og partnerskab mellem frivillige og offentlige aktører. Samvirket er et kommunikativt netværk, og intentionen med det er at søge den højeste fællesnævner og udarbejde tilbud til gavn for områdets borgere med særligt blik for børn og unge.

Deltagerne i Samvirket mødes til Kvartalsmøder fire gange om året. Her bliver der orienteret om relevante initiativer og aktivteter, som berører den boligsociale indsats i området. Og her er der jævnlige statusrapporteringer fra de projekter, som er iværksat under Samvirket samt opdatering på arbejdet i de nedsatte ad hoc grupper.

Samvirkets Kvartalsmøder kan også byde på oplæg om forskellige emner, som har bred interesse for deltagerne i samarbejdet. Det kan for eksempel være en orientering omkring arbejde med den fysiske helhedsplan for området eller et oplæg omkring PETs arbejde med radikaliserede unge.

Samvirkets Årsmøde

Hvert år i januar inviterer Samvirket til et årsmøde, hvor alle, som er interesseret i boligsocialt arbejde, er velkommen til at deltage. På mødet gives en status over det seneste års arbejde i Samvirket, der tages hul på en diskussion om, hvor det kommende års udfordringer ligger og udpeges de frivillige deltagere i Samvirkets styregruppe for det kommende år. Endelig overrakkes Samvirkets Pris til årets ildsjæl.

Se pdf-powerpoint over Samvirkets opbygning her.                    Skabelon over Samvirkets opbygning                    

 

 

 

 

 

Samvirkets ad hoc grupper

Kvartalsmøderne og Årsmøde kan nedsætte ad hoc grupper, som målrettet arbejder på at løse forskellige opgaver. Indholdet i opgaverne defineres klart: Hvad handler det om, og hvem er med?

Ad hoc grupperne melder tilbage til Samvirket, om hvordan og hvornår opgaven løses. Samvirkets sekretariat har mulighed for at hjælpe ad hoc grupperne med sekretærbistand og eventuel hjælpe med fundraising.

Har du lyst til at deltage aktivt i Samvirkets arbejde, så er du altid velkommen til at deltage i kvartalsmøderne, der er åbne for alle. Du kan også vælge at gå aktivt ind i en af ad hoc grupperne, hvis du mener, at det er interessant for dig. Du skal blot henvende dig til sekretariatet
 

Tidligere aktiviteter under Samvirket

Samvirket har allerede været initiativtager til mange aktiviteter og initiativer.
Her er en række eksempler (klik på linket og læs mere om de enkelte projekter):
  • Grundlovsfest i Gellerup og Toveshøj - 5. juni 2010
  • "Trin 2" - Meyerpatruljens Smiley-kampagne marts 2010
  • Workshop for beboere: "Jeg vil give mit barn en god opvækst" 11. maj 2009
  • Nabo til nabo - vinteren 2008
  • Blok Party Light - vinteren 2008
  • Rene opgange og "Trin for trin" - november 2008
  • Smuk dagen i Gellerup - 20. maj 2008
  • Borgermødet "Godt børne- og ungdomsliv"-  29. marts 2008
 
 
Se mere på Samvirkets kalender
Læs nyheder fra Samvirket