Man kan komme rigtigt langt i sin omgang og træning af sin hund, med en enkelt opskrift bestående af lige dele forudseenhed, timing, og almindelig sund fornuft. - Man kunne også kalde det at læse sin hund.
Men hvad er det og hvordan gør man det så lige?
Det er min klare mening efter over 40 års hundetræning at man ikke kan tvinge en hund til noget som helst, det er en langt mere effektiv og også sympatisk vej at få hunden til at se sin fordel ved det man beder den om, og, som denne klumme handler om, ikke at bringe sig i situationer man ikke kan håndtere. Det lyder jo nemt nok, men det kræver alligevel en del koncentration at overskue alle de situationer, man kan komme ud for. Nogle retningslinjer er der jo, og hvis man har gennemtænkt det på forhånd kommer man langt.
Et eksempel kunne være at en ung hund, lad os bare sige på 5-6 måneder, går op i det røde felt, når der kommer gæster. Den skal da være med i festen, når det ringer på døren. Når der åbnes er Buller den første til med et glædeshyl, at torpedere de intetanende, sagesløse gæster. Hundens ejer skifter mellem at prøve at råbe goddag og velkommen, for at overdøve Buller, og at skælde den ud uden den ringeste effekt.
Alt er kaos, og det er klart. Vores Buller har endnu ikke lært at slappe af. Hvis man nu havde valgt sine kampe, kunne aftenens begyndelse have været anderledes rolig. Hvis nu Buller sad i sit bur i stuen, når dørklokken lød, kunne gæsterne lukkes ind i ro, og når alle sad ned, og den store goddagfest var overstået, ville den sandsynligvis gå mere roligt rundt og hilse på, når den blev lukket ud. Ingen godbidder. Hverken fra ejere eller gæster, for det starter bare den store fest igen.
Senere i træningen vil den firbenede have lært at blive i sin kurv, når den fik besked på det, og buret, der jo ikke pynter, bliver overflødigt.
Et andet meget almindeligt problem, som også nemt kan løses med en smule omtanke er, at der på lufteturen pludselig dukker en fremmed hund op. Vores gode ven Buller suser hen til den, og hjemkaldet er lige så effektivt som en glashammer. Hold i stedet øje med området. Hvis man ser at 100m. længere fremme, kan man ikke se hvad der måske vil dukke op, så kald allerede her hunden ind, og sæt den i line så den går ved fod, til området igen kan overskues. Man skal lige bruge lidt tid på at sikre sig, at der ikke er noget, der kan distrahere hunden. Så kan den slippes igen.
Sådan undgår man dårlige situationer, hvor overblikket smutter, og dermed også lederskabet. Det gælder om at lære at læse hvad hunden plejer at gøre i en situation, før den selv tænker tanken. På den måde kan den ukontrollerede adfærd forhindres i at opstå.
Det var blot 2 eksempler, der er masser af andre dårlige situationer, hvis man tænker i samme bane: At ændre et forløb, før hunden får det lyse indfald at handle på egen hånd, frem for på en bevidst kommando.
God fornøjelse
Rolf Andersen
