Rideundervisningen på ØRK er inddelt i hold efter 5 niveauer:
- Mini
- Begynder
- Let øvet
- Øvet
- Privat
|
|
Mini
Her rider 3-6 årige ryttere. Hver rytter rider med sin egen hjælper, der løber ved siden af, indtil rytteren er fortrolig med ponyen og har lært at styre selv. Vi bruger hjælpere fra de lidt større hold, der kender ponyerne og er vant til at håndtere dem - ikke forældre som trækkere/hjælpere som andre rideskoler.
|
|
Holdet består af 5-6 ryttere og undervisningen varer 30 min. - små ryttere har svært ved at holde koncentrationen længere.
Begynder
Man starter på et begynderhold, når man vil lære at ride. Her lærer rytteren at styre, holde balancen i alle tre gangarter, og hvad det vil sige at gå til ridning. Der er hjælpere tilknyttet efter behov.
Holdet består af 5-8 ryttere og undervisningen varer 45 min.
Let øvede (lille ridehus)
Her rider ryttere som i nogen eller mindre grad stadig har brug for hjælp. Det kan være hjælp med opsadling, til at sætte i galop mm. Her opbygges rytterens balance, kropskontrol og riderutine. Jo flere timer man bruger i sadlen, jo dygtigere rytter bliver man.
Holdet består af 8 ryttere og undervisningen varer 45 min.
Let øvede (store ridehus)
Når rytteren selv kan sadle op og ride de fleste af rideskolens ponyer, samt styre selv uden hjælp rykker rytteren fra det lille til det store ridehus.
Holdet består af på 8 ryttere og undervisningen varer 45 min.
Øvede
Her rider de mest rutinerede ryttere. Det er ofte dem, som er med til at dygtiggøre og videreuddanne rideskolens ponyer og heste.
Holdet består af 8 ryttere og undervisningen varer 45 min.
Privat
Her rider medlemmerne med egen pony.
Holdet består af 5 ryttere og undervisningen varer 45 min.
Springhold
På springholdene øves ridebanespringning med henblik på konkurrencedeltagelse.
Her rides ligesom de øvrige hold, på forskellige niveauer fra begynder til øvet.
Et springhold varer 60 min.