1 |
Nu gør vi lige noget utraditionelt. Istedet for at bruge Photoshop som normalt, skal vi denne gang bruge ImageReady der følger med Photoshop fra version 5.5 og op.
Grunden til dette er en opfordring som jeg har modtaget via mail. Har du selv nogle forslag/problemer, så gør det samme. Så kigger vi på sagerne. |
|
2 |
Start med at åbne ImageReady, som du finder i samme mappe i Start-menuen som Photoshop.
Vælg File->New og opret et nyt dokument. Mit eksempel er 100x100 pixels. |
|
3 |
Vælg nu Marquee-værktøjet og hold museknappen nede over ikonet et stykke tid, og vælg herefter Cirkel-værktøjet. Tegn herefter en cirkel med væktøjet og fyld det ud med din foretrukne farve. |
 |
4 |
Vælg nu ikonet i Animations-boksen der ser sådan her ud :
 Kan du ikke se Animations-boksen forneden i skærmbilledet, skal du vælge Window->Show Animation.
Et tryk på knappen "Dublicate Current Frame", opretter endnu en frame med samme indhold som tidligere.
Nu kan nu med Move-Værktøjet flytte cirklen til en anden placering. Jeg har flyttet min til modsatte side. |
 |
5 |
Allerede nu har du faktisk en Animation. Du kan teste den ved at trykke på Play knappen i Animations-boksen. Og stoppe den igen ved et tryk på stop. Lige nu er den dog lidt voldsom, så vi laver lige en "bedre" animation.
Gå nu tilbage til den første frame, så den er aktiv/blå. Forneden kan du nu se et tal der hedder 0,00s - det er den tid der går mellem skiftet mellem dine billeder. Den får du måske brug for senere. Sæt den indtil videre til 0,2s.
I Animations-boksen kan du i højre hjørne se en sort trekant. Klikker du på denne knap, så du en række muligheder frem. Vælg den knap der hedder Tween.
Nu fremkommer der en ny boks, her skal All Layers være valgt. Alle Parametres skal være aktive. Tween with skal være Next Frame. Antallet af frames skal være 10. Du kan altid prøve nogle andre indstillinger senere.
Tryk så på OK. |
|
6 |
Nu har ImageReady fremstillet 10 ekstra Frames for dig, hvor den med udgangspunkt i den første frame flytter indholdet til placering elementet havde i den sidste frame. Ret smart hva?
Prøv nu at se Animationen igen. Hvis den hakker en anelse, kan du trykke på Ctrl+Alt+P for at se den rigtige animation i din Browser. Der kan være en stor forskel på hvordan det ser ud.
Når animationen er færdig, vælger du File->Save Optimized - husk du skal vælge Gif-formatet. Du kan altid se de forskellige indstillinger i Options-boksen i højre side af skærmbilledet.
Så er du faktisk færdig. |
 |
7 |
Dog har du flere muligheder, men dem kan du selv lege dig frem til. Jeg lavede med udgangspunkt i den første "bold" dette lidt udvidede eksempel. |
 |
|
|
|