Marte Meo metoden.
Kursus i Århus
Kursusbeskrivelse
Formål: At opnå og træne deltagernes færdigheder i brug af Marte meo Metoden i i behandlings- og vejledningsopgaver.
Underviser: Cand.psych. Steen Basse, specialist og supervisor i børnepsykologi og Marte Meo supervisor.
Varighed: 17 dage over 1½ år. Undervisningstiden følger de normer den danske Marte Meo forening har opstillet i samarbejde med Maria Arts.
Undervisningstid 09-15.
Start: Der opstartes et hold ved min. 6 tilmeldte. Holdstørrelse max. 10 deltagere.
Der er pt. ikke planlagt holdstart.
Tilmelding: Bindende tilmelding på vedlagte blanket
Sted: Elkjærvej 38, 8230 Åbyhøj.
Pris: 29.500,- kr.. eksl. moms Betalingen kan efter aftale deles over de budgetår kurset strækker sig.
Deltagere: forudsættes at have behandlings- og vejledningsopgaver indenfor det pædagogiske, psykologiske eller sociale område.
Det er en forudsætning, at deltagerne har adgang til at anvende video i deres behandlings- eller vejledningsarbejde.
Kursusdeltagerne kan opnå godkendelse som Marte Meo terapeuter ved at indstille sig til eksamination ved en licentieret supervisor. For eksaminationen og diplom fra Marte Meo organisationen betales et gebyr på 2000,- kr.
Undervisningen består i en grundlæggende indføring i Marte Meo metoden og kobler metoden til nyere udviklingspsykologi.
Med udgangspunkt i videomateriale gennemgås principperne i Marte Meo metoden. Deltagerne trænes i at analysere videomaterialet på baggrund af metodens interaktionsanalyse og på baggrund heraf, at opstille en professionel diagnose som udgangspunkt for arbejdet med børn, familier, voksne, såvel klienter som professionelle.
1. kursusdag: Indeholder en præsentation af deltagerne, arbejdsområder og problematikker hvori Marte Meo metoden tænkes anvendt.
Desuden en gennemgang af Marte Meo metodens grundlag og sammenhæng med udviklingspsykolog og kommunikationsteori.
Gennemgang af teknik og metode ved brug af video samt træning i analyse.
2. kursusdag: Træning af interaktionsanalyse på deltagernes eget videomateriale. Herunder at knytte Marte Meo information til daglig kommunikation i det normale barn-voksen samspil.
3 & 4 kursusdag: Fortsat træning af interaktionsanalyse, samt udarbejdelse af den professionelle diagnose m.h.p. udarbejdelse af arbejdspunkter for barnet, den voksne, familien eller den professionelle.
5. kursusdag: Gennemgang af tilbagemeldingsprocessen. Analyse af opfølgningsvideo.
6. - 17. kursusdag: Supervision af deltagernes casemateriale, dels i fht. interaktionsanalyse, dels i fht. det terapeutiske arbejde i form af tilbagemelding til klienter, opstilling af arbejdspunkter og analyse af opfølgningsvideo. Arbejde med den ”terapeutiske stil”, struktur, kommunikation og informationsniveauet i tilbagemeldinger til klienter. Træne i at koble den relevante information til barnets/klientens udviklingsmæssige behov. Brug af Marte Meo i fht. børn/klienter med specifikke vanskeligheder.
Kurset kan danne grundlag for efterfølgende godkendelse som Marte Meo terapeut. hertil kræves eksamination ved licentieret supervisor hvor deltageren skal fremlægge 5 caseforløb. De 4 forløb skal foreligge gennemgået skriftligt, det 5. forløb skal beskrives og fremlægges på video.
Om Marte Meo metoden: Marte Meo, der betyder ”ved egen kraft” er en metode til udvikling af nye kommunikations og samspils færdigheder. Metoden er grundlagt af hollænderen Maria Arts.
I flg. Maria Arts selv, så består Marte Meo metoden i en kopiering af den naturlige udviklingsmodel, af elementer fra den naturlige udviklingsstøttende dialog der forgår mellem forældre og børn.
Metoden går ud på, at genopdage og forstærke det udviklingsstøttende i samspillet, i de situationer hvor samspillet af den ene eller den anden grund er forstyrret eller ødelagt. Den naturlige udviklingsstøttende dialog er ikke kun virksom i de tidlige mor – barn relationer, men danner grundlag for al menneskelig kommunikation. Metoden er derfor anvendelig i forhold til at støtte udvikling i samspil hvor dialogen er forstyrret eller vanskeliggjort f.eks. i samspil med udviklingshæmmede, handicappede, demente såvel som omsorgssvigtede.
Videoen bruges som hjælpemiddel. Gennem optagelse af samspilssekvenser samles og fastholdes information til brug for interaktionsanalysen. Gennem visning af videoklip til klienten gives konkret information om de udviklingsstøttende potentialer og, trin for trin om, hvilken udviklingsstøttende adfærd der har effekt.
Tilsvarende giver brugen af video i uddannelsesprocessen deltageren mulighed for at følge og fastholde både sin egen og klientens udviklingsproces.