RØDHÆTTERNE.DK

Mentalbeskrivelse

Mentalbeskrivelse 
En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at man deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og velfungerende.

I DKK arbejder man for at få øget indsigt i hundens mentale egenskaber. Man ved, at hundens mentalitet er arvelig ligesom pelsfarve, højde og eksempelvis ørestilling er det. Og mentalbeskrivelsen er således et vigtigt redskab bl.a. for opdrætteren, der ønsker hjælp til at udvælge de mest egnede avlsdyr. DKK’s mentalbeskrivelse blev officielt indført i foråret 1999.

Formålet med mentalbeskrivelse er
· at give specialklubberne et redskab til udarbejdelse af raceprofiler
· at give opdrætterne et avlsredskab
· at give hundeejerne kendskab til deres hundes mentale egenskaber

I DKKs mentalbeskrivelse anvender man testmodeller, der i så høj grad som mulig adskiller hundens medfødte adfærd fra det tillærte og trænede. Hunde kan blive mentalbeskrevet fra de er 10 mdr. gamle. Alle test resultater registreres, men kun resultater fra hunde i alderen 10 til 24 mdr. indgår i beregninger af diverse statistikker for den pågældende race.

Alle hunde kan blive mentalbeskevet, såfremt der er udarbejdet en ønskeprofil for racen – d.v.s. en profil der viser en hund med den for racen helt ideelle mentalitet.

Mentalbeskrivelse af en enkelt hund tager ca. 1 time. Ved afslutning af mentalbeskrivelsen, vil testlederen gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.  (Kilde: DKK's hjemmeside)
 
Søndag den 28/9 2008, blev der lavet en mentalbeskrivelse på Pepsi, beskrivelsen foregik i Ulvedal Plantage v/Karup. Da jeg ikke selv kunne deltage, blev pepsi ført af vores bedste hundeveninde Helle,- Tusind tak for det :-)
 
Mentalbeskrivelsen indeholder 20 Poster/øvelser som hunden udsættes for, Under punktet Pepsis mentalprofil, -kan I se Pepsis profil i forhold til Tollerens ønskeprofil.