|
|
2 uddrag fra CAMP 41:
Søvnen var som altid plaget af mareridt men denne nat var zombier og trolde sammenblandet med sekvenser af en ung pige og en lille dreng med krøllet hår. De havde begge jadefarvet iris, de stod inde bag hegnet i en sø af blod og Tilde kastede sig hvileløst rundt på madrassen. Hun var ikke rigtigt bange for billederne, men i udkanten af hendes drømme rakte et væsen sine lange, blege fingre ud efter hendes ansigt. Hr. Knut drømte den samme drøm og i søvnens verden kunne han se alting tydeligt. Knapøjnene var igen blevet udskiftet med hans rigtige øjne og alt omkring ham stod tydeligt frem. Han iagttog på samme tid søskendeparret komme gående gennem et sumpet landskab og Tilde der vendte sig uroligt i sin seng og pludselig dukkede en tredje vision frem for hans indre blik. Tågede figurer tog form, slangelignende former materialiserede sig og forvandledes til søgende fingre. Han strakte sin underbevidsthed til det yderste og gradvist kom hænderne til syne. Hr. Knut smeltede sammen med Tilde, trængte ind i hendes søvncenter og ”Vågn op, åh, skynd dig at vågne for troldene kommer og det er ligesom dengang hvor...” skreg advarslen ind i hendes drømme. Tilde rejste sig op på albuerne og glippede søvndrukkent med øjnene. Hun vågnede med kvalme, det hele snurrede rundt og det tog hende flere sekunder at forstå hvor hun var og hvad der foregik. Værelset var bælgmørkt, først kunne hun intet skelne mellem skyggerne og... Hun udstødte et højt gisp. Hoveddøren så ud til at være åben og en hun fik en tåget forestilling om at nogen havde listet sig ind i hendes hus. Hverken Louise Hansen eller Palle Lund var hjemme, men både Josh og Helenas mand Peter, lå i deres senge. Tilde forsøgte at sætte sig op, men hun kunne ikke rigtigt blive rigtig vågen og på en måde føltes det som om hun stadig sov. - Vågn op vågnopvågnop! Hr. Knut syntes at sprælle i hendes favn og endelig begyndte virkeligheden at sætte ind. Hun hørte Josh Gerner klynke i søvne og Peters regelmæssige åndedrag. Hun forsøgte at se gennem mørket, udskille skyggerne fra hinanden. En kølig brise ramte hendes ansigt, der var ingen tvivl om at yderdøren stod på vid gab. Hun åbnede instinktivt munden og i det samme for hånden frem. - Shh, lille pige, ikke sige noget Hun flåede i fingrene, fornemmede en ram stank af sur mælk fra hans mund og så tvang han hende tilbage i sengen. Tilde sprællede som en besat, men Brian holdt hendes ansigt i et jerngreb og nu begyndte hans anden hånd at søge efter hendes øjne. - Jeg skal bruge dem, forstår du, bruge dem som beskyttelse mod ham som kommer om natten. Hun rev i hans håndled og forsøgte at bore tænderne i. Han var så tung og der var så meget af ham og hvorfor var der ikke nogen der vågnede og nu skrabede hans negle mod hendes øjenlåg! Hun vred hovedet til side og et kort øjeblik var munden næsten fri. Tilde forsøget at råbe, men før lyden nåede ud tyssede Brian på hende og trykkede den lille piges ansigt hårdt ned i puden. Hans hånd lukkede hendes næse og mund og han pressede hende bagover med hele sin vægt. Hun gispede efter vejret, blodet begyndte at bruse i Tildes øre og overdøvede næsten lyden af Peter der vendte sig i sengen. Hendes brystkasse hævede og sænkede sig nyttesløst, de små fødder sparkede desperat i luften og øjnene begyndte at bule ud. Hendes hånd havde lukket sig om Hr. Knut, og det føltes næsten som om bamsen var levende. Den hamrede ned i sengegærdet, knapøjnene ramte metallet og - Lig nu bare stille, det er overstået om et lille øjeblik. den skarpe lyd fik igen Peter til at give små, utilfredse lyde fra sig. Et øjeblik drejede Brian sig mod ham og kom til at lettede grebet om Tilde en anelse. Hendes hånd for omgående op og Hr. Knut ramte hans ene øje. Brian Watac udstødte et forskrækket grynt og et kort sekund forsvandt trykket fra Tildes ansigt. Tilde skreg og tiden gik i stå. Josh rejste sig op i sengen og begyndte at udstøde hule, frygtsomme lyde. Peter vågnede forvirret og svang benene ud over kanten på sin madras mens han famlede efter sin lygte og på den anden side af gaden sprang Lomis på benene med et sæt. Brian gav Tilde et hårdt tryk i ansigtet og med et afsindigt vræl kastede han sig over Peter. De kunne ikke forstå at han skulle bruge øjnene til at snyde skyggevæsnet og at det var meget vigtig, så han slog Peter flere gange i hovedet, hamrede sine næver ned med møllesving og Josh Garner begyndte at hyle og gemte sig under sin dyne. Peter styrtede om da hans næse brækkede og Tilde begyndte at skrige og skrige og skrige og nu hævede Brian Wartec et sengebord højt over hovedet. Lomis ramte ham på den nederste nakkehvirvel med et flyvspark og et øjeblik stod mongolen som frosset til gulvet. Hans arme begyndte at dirre og med en brag faldt sengebordet til jorden. Han vendte sig langsomt mod Lomis, men i mørket nåede han ikke engang at se næven der kom sejlende mod hans ansigt. Det tog fire slag at sende ham til tælling og bagefter var begge hendes hænder hævede og opsvulmede. Hun tændte en petroleumslampe og gik usikkert hen til Tildes seng. - Er du okay? Tilde græd og klamrede sig til Hr. Knut. Hun hev stadig efter vejret og der var neglemærker i hendes ansigt. - Var det trolden, spurgte hun med en stemme der næsten rummede mere rædsel end Lomis kunne bære, - var det troldene der kom efter mig? Til sidst rystede hun på hovedet og da Peter endelig kom på benene, bad hun ham hente doktor Scholten. ”Nej min pige, det var ikke troldene der kom. Det var bare en stakkels dreng som ikke er helt rask i hovedet, de rigtige trolde bor ude på den anden side af hegnet og de kommer først senere.” ------- Kent Rasmussen bøjede sig over liget og tørrede sig diskret om munden. Han var på randen af sammenbrud og det var næsten fire dage siden han sidst havde spist. Han vendte sig tøvende mod sine bofæller og natten til den 9. december blev det for første gang foreslået, at man måske kunne æde de døde. Forslaget udløste naturligvis en højrøstet diskussion, men efter flere timers votering hvor etik blev vejet op mod sult, fandt Søren skærekniven frem og i de tidlige morgentimer bredte der sig en sød og liflig duft af bacon over lejren.
Nu fandtes der kannibaler på begge sider af pigtråden. |
|
|||||||||||||||||||||
