Bøgerne er opdelt i fem måneder, hver med sin kapitel illustration og en glad lille Smiley.
--------------------------------------
Bøger 8. apr. 2012 KL. 15.30
Effektive ungdomsromaner er frygtindgydende læsning
Mareridtene står i kø i Patrick Leis’ ’Camp 41’. ******
Patrick Leis er for horror, hvad Lene Kaaberbøl er for fantasy. De har begge to en særlig, insisterende evne til at sandsynliggøre deres historier.
Da Patrick Leis var lille blev han smittet af Dennis Jürgensen-virusen. Nærmere bestemt universet omkring historien om ’Kadavermarch’. Og når han ikke laver andet – såsom bodypaint eller billeder – så broderer han bindstærkt videre på den tid, hvor de udøde flåede i de overlevende og gjorde dem til deres lige.
Det er en tid, som er både genkendelig og uvirkelig. Hele handlingen i denne nye knopskydning på to bind foregår i Ørslev på Midtsjælland. Og her lever endnu erindringen om det flystyrt i Andes, hvor man overlevede ved at spise hinanden.
Det tynde civilisationslag
Således rustet er det tid til at gå ind i ’Camp 41’.
Det er lidt som et fort fra det vilde vesten. Og det kan godt ende som i Alamo.
Nogle hundrede flygtninge og et par snese soldater bag pigtråd, omgivet af svuppende zombier, venter på at blive undsat af en stadig mere trængt centralmagt. I et mylder af korte nedslag tegner Patrick Leis et billede af indespærrede mennesker, desperation, vold og godhed.
Uden at ryste på hånden blander han elementær spænding og malende myrderier med udvalgte hovedpersoner og et søskendepar, der ikke er af denne verden. Camp 41 rammes også af religiøst vanvid, mens kommandanten sætter flasken for munden. Udenfor svupper det.
Det er en usædvanlig veldrejet og ’creepy’ historie. Mareridtene står i kø for at komme til. Sproget er effektivt, rapportagtigt og med klar tale om, hvor tyndt civilisationslaget egentlig er.
Steffen Larsen
-----------------------------------
Lektørudtalelse

-----------------------------------------
Fra Magasinet PROXIMA

--------------------
http://merryreading.blogspot.dk/2012/08/patrick-leis-camp-41-reservatet-og.html
fredag den 10. august 2012
Patrick Leis: Camp 41 - Reservatet og Heksehammeren
Serie: Necromedic #2 og #3, Sideantal: 256 og 187, Stjerner: 4/5 *****
Da man fandt en kur mod mongolisme, kendte man ikke til den største bivirkning. Personerne døde, men kun for at genopstå kort tid efter som zombier, der ikke veg tilbage for at spise hverken familiemedlemmer eller fremmede. Dette var begyndelsen på Svøben; en endeløs hær af zombier med kun ét formål - at sprede smitten!
Siden Svøben brød ud for nogle år tilbage, har folk levet i militærstyrede camps. Lomis er bare en af de mange unge i Camp 41, der er vokset op uden forældre, og som tiden går, begynder hun at tvivle på, om militæret nogensinde vil få situationen under kontrol. Livet i campen bliver mere uudholdeligt dag for dag, og som madrationen bliver mindre, og folks håb daler, opstår en splittelse blandt beboerne, der er ligeså farlig som zombierne uden for hegnet.
"At blive skør var en fare som Jason tog særdeles alvorligt og specielt her på det sidste havde han i stigende grad bemærket, hvordan frygt og tab begyndte at æde flygtningene op. Nætterne genlød af skrig, stadig flere vandrede rundt med tomme blikke og hængende skuldre og langsomt begyndte civilisationens tynde fernis at slå revner."
Camp 41 - Reservatet er sammen med Camp 41 - Heksehammeren en del af Necromedic sagaen, men de to bøger kan læses som en "selvstændig bog". Jeg var så heldig at modtage Camp 41 til bloggertræffet hos Eeyorenyk af forlaget Facet. I anmeldelsen har jeg valgt at slå 1. del: Reservatet og 2. del: Heksehammeren sammen, da de er mere eller mindre én historie opdelt i to.
Jeg er en sucker for zombie film, men da jeg påbegyndte læsningen af Camp 41 - Reservatet, gik det op for mig, at jeg aldrig havde læst en rendyrket bog om zombier før. Patrick Leis tager læseren med til en ubarmhjertig verden, hvor de udøde er i overtal, og Danmark, som vi kender det i dag, for længst er gået til grunde. Jeg skuttede mig, da soldaterne tog på missioner i Fjendeland, mens jeg følte med de sultende og mismodige stakler fanget bag hegnet i Camp 41.
Bogen er barsk, der grænser til ulækker, men den er også spændende og interessant med sine mange moralske og etiske spørgsmål om, hvor langt det er tilladt at gå for at overleve. Patrick Leis skildrer til perfektion, hvad desperation kan gøre ved folk, og hvordan mennesker i sidste ende bliver til dyr, når deres basale behov forsømmes.
Forfatteren er god til at beskrive situationen, fordi han netop kommer rundt om samtlige roller; soldaten, politikeren, lægen, den lille pige, outsideren, lederen, kujonen, psykopaten, den religiøse fanatiker, syndebukken og så videre. Der er illustrationer af vigtige karakterer, hver gang måneden skifter, hvilket passer udmærket med de billeder, jeg havde dannet mig af dem, mens jeg læste. Der er dog ikke den traditionelle kapitelinddeling, men derimod bare korte afsnit, der skifter synsvinkel, hvilket tilfører et actionpræget tempo. Jeg havde nogle ubesvarede spørgsmål vedrørende bl.a. udlandets rolle, som jeg manglede svar på for at give bogen den sidste stjerne, men ikke desto mindre var jeg vild med Patrick Leis' fortælling! Jeg vil beskrive Camp 41 som en blanding af Fluernes Herre, Resident Evil og Dawn of the Dead.
----------------------
Gyseren.dk
Camp 41 af Patrick Leis10. juli 2011 | forfatter: Jette
Lige siden jeg læste “Requiem” i 2003, har jeg med stor fornøjelse fulgt med i Patrick Leis’ zombi-serie. “Camp 41″ der er opdelt i to bind “Reservatet” og “Heksehammeren” forgår tidsmæssigt lige efter Svøbens udbrud og kort før C-byerne bliver anlagt. Historien kan godt læses selvstændigt, men det vil jeg nu ikke anbefale, for hvorfor dog gå glip af de øvrige bind i serien.
Som sagt er Svøben brudt ud og menneskeheden er trængt. Hæren forsøger efter bedste evne at nedkæmpe zombi-hæren, men det er ikke en normal fjende, og hver gang man mister enten en borger eller en soldat, er der endnu en fjende at kæmpe imod. Civilbefolkningen bliver i et vist omfang flyttet til sikrede områder, og det er i Camp 41, at historien udspiller sig.
Vi følger en række forskellige personer, som er interneret i lejren. Teenagepigen Lomis, der mener, at man kun kan stole på én person her i livet – sig selv; kommandant Videkamp som efter bedste evne forsøger at få livet i lejren til at glide problemfrit; den lille pige Tilde med bjørnen hr. Knut; Jason der klarer sig igennem livet i lejren med sin lille sortbørskiosk; den religiøse Ann Magret der anser Svøben som Guds straf over synderne osv. Men livet i lejren er ikke let. Alle er traumatiserede efter sammenstød med zombierne, så overskuddet er ikke stort overfor hinanden. Ovenikøbet kommer der hele tiden flere og flere flygtninge til, samtidig med at forsyningerne udefra leveres mere og mere uregelmæssigt. Og da det for alvor begynder at knibe med plads og mad, falder civilisationens fernis hurtigt af de internerede.
“Camp 41″ er ikke den bedste bog i serien. Leis prøver lidt for ihærdigt at hæve historien fra en god gang zombisplat til samfundskritik med sine sammenligninger med Guantanamo og vores behandling af flygtninge.
Når det er sagt, så slugte jeg dog de to bind (især Heksehammeren) nærmest i et stræk. Der er måske ikke helt så meget splat som ellers, men når Leis lader kadaverne tale, så er det altid underholdende og klamt på den gode måde.
Jeg var også glad for at få tidslinjen over Necrodemic-sagaen bagerst i Reservatet. Her indplacerer Leis nemlig romanerne, og det ser ud til, at vi har to til gode endnu: “Eksil” og “Io”.
-------------------------
bogblogger.dk
Written by: Emil Blichfeldt
Patrick Leis har begået endnu to bøger i Necrodemic sagaen – og det har han gjort godt. Før jeg tager fat i historien, er der lige et par ting jeg skal have ud af systemet.
Patrick Leis skal lige øve sig lidt på sin biologividen, virus og bakterier blandes sammen, og årsagen til downs syndrom er ikke helt korrekt. Desuden er hans beskrivelse af personer med downs syndrom meget forsimplet og er i min optik brugt uheldigt i bogen, men nok om det. Camp 41 foregår i en verden, der minder meget om nutidens Danmark. Her er store problemer med mange børn med Downs syndrom. For at bekæmpe mængden af tilfælde med Downs syndrom har firmaet Bophael opfundet en vaccine. Men noget er gået galt, i stedet dør forsøgspersonerne og genopstår som zombier. Zombierne vælter frem og smitter alle på deres vej, for at undgå at smitten breder sig ukontrolabelt, laves der lejre med raske. Camp 41 bebos af et par tusind mennesker og styres af en lille gruppe militærfolk. Udenfor stavrer zombierne rundt og venter på at slå kløerne i dem, der vover sig ud.
Vi følger teenage pigen Loomis og drengen Jason og deres udfordringer med livet i lejren, der lige så godt kunne være en flygtningelejr i Gaza. For indespærringen medfører vold, depressioner og det der er værre, efterhånden som maden begynder at slippe op.
Forfatteren skifter fortællevinkel mellem en lang række af lejrens personer. Her er forfatterens styrke at personerne fremstår som rigtige mennesker på både godt og ondt (især ondt) og langsomt kryber ubehaget ind under huden på læseren.
For Patrick Leis kan både tegne og skrive så det rammer der, hvor det gør ondt. Hvis du ligesom mig syntes, at zombier er for seje og har stærke nerver, så er Camp 41 vejen til mange timers grufuld underholdning. Jeg skal i hvert fald have fat i resten af Necrodemic sagaen snarest.
Meta for børn over 13 år, der ikke har sarte nerver, indeholder masser af blod, vold og seksuelle overgreb. Patrick Leis, Camp 41, Del 1+2, 186 og 254 sider, Forlaget Facet.
Udgivet mandag, juni 27th, 2011
--------------
http://albertslundbibliotek.dk/borneblog/?p=888
Zombierne kommer!
Skrevet den 2. august, 2011 om Bøger,gys,spændende af louise
Egentlig er jeg jo ikke til splat… Hverken i bøger eller på film. Men alligevel er jeg lidt fascineret af det. For længe siden læste jeg Dennis Jürgensens Kadavermarch – og det er til dags dato den eneste bog, der har givet mig mareridt. Det lyder måske ikke umiddelbart som en anbefaling, men jeg blev jo ved med at læse – selv efter mareridtet – fordi det er en knaldgod bog! Og fordi man jo bliver nødt til at vide om helten overlever eller bliver ædt…
Lige nu sidder jeg så med næste generation af zombiebøger… Patrick Leis’ Camp 41: Reservatet som også er barske løjer. Ligesom i Kadavermarch er det et medicinsk middel der gør, at de døde ikke forbliver døde, men i stedet vandre hvileløse (og sultne!) rundt. Vi er allerede langt henne i forløbet i Reservatet, for Camp 41 er en lejr for overlevende ledet af militæret. Det bliver sværere og sværere at få alting til at hænge sammen efterhånden som der kommer flere og flere flygtninge, og mad og andre fornødenheder begynder at slippe op. Og imens lurer selvfølgelig hele tiden truslen fra zombierne, som når som helst vil snuse sig frem til lejren… Vi følger flere forskellige personer; og man får hurtigt nogle yndlinge… Men det er ingen garanti for at de holder bogen igennem – siger det bare…
Det sætter jo meget éns eget liv i kontrast, når man læser om folk, som bare skal overleve. Hvor alt dette her hverdagsfnidder vi selv går og roder med, blegner til det rene ingenting, når det handler om at kæmpe for at overleve. Og måske derfor er det sundt engang i mellem at læse en bog, som handler om netop det: at overleve.
Gode råd om at læse zombiebøger (og andre gysere):
- Læs dem aldrig lige før du skal sove! (med mindre du gerne vil have mareridt…)
- Hav altid en anden bog liggende – en rar og god bog, hvor græsset er grønt og folk er rare – til når man synes, at slagteriet bliver for meget
- Spis ikke fede eller søde sager imens… Jeg taler af erfaring her!
Ellers god fornøjelse