Jeg er mor til Ida-Marie der i dag er 10 år. Ida-Marie var så uheldig, at komme slemt til skade med hendes venstre hånd.Hun var igennem en stor operation og efterfølgende gennem en meget krævende genoptræning med fysioterapi.
Ulykken skete 2 dage efter, at Ida-Marie fyldte 8 år. Vor familie var lige flyttet til Brasilien, hvor vi skulle være udstationeret i 2 ½ år. Vi havde været i Brasilien i knap 2 måneder, da ulykken skete. Og det var ekstra hårdt, fordi vi var i et nyt land, hvor vi skulle ”falde til”. Efter ½ år skulle Ida-Marie opereres endnu engang – hvilket påvirkede hende meget, hun var bange/gal og ville ikke!
Ida-Marie havde et meget hårdt år. Der var mange ting hun ikke kunne deltage i, som de andre nye veninder kunne. Både fordi hendes hånd ikke kunne ret meget, samt tiden hun skulle bruge på genoptræning. Hun følte sig udenfor fællesskabet og meget hæmmet.
Hun var meget gal på sin hånd og den fik skyld for alt der gik galt eller drillede. Den er dum, den kan ingenting! Var hendes mening om den hånd. Udover den fysiske genoptræning, skulle der også mental genoptræning til. Og det første skridt var, at få Ida-Marie til, at hjælpe sin gode ven – hånden. Så den kunne blive en del af hende igen.
Fysisk kunne hånden ”kun” blive bedre af at hun ville / lærte at bruge den igen.
Monica tilbød, at heale Ida-Marie på distance. Tænk at det kan lade sig gøre. En afstand mellem Danmark og Brasilien – og stor tidsforskel!
Vi aftalte nogle faste tidspunkter, hvor Monica kunne behandle Ida-Marie. Dette foregik på et tidspunkt hvor Ida-Marie sov, ca. 1 time inden hun skulle op om morgenen. Monica healede Ida-Marie i ½ år og hun fik mange budskaber igennem til os, som var utroligt relevante samt virkningsfulde.
Allerede efter den første healing kunne vi mærke en forskel hos Ida-Marie. Inden for de første måneder blev Ida-Marie gode venner med sin hånd, hun ville nu gerne samarbejde med den og hjælpe den. Hun blev mindre gal og fik ligesom ro med sig selv. Hun blev glad igen og fantastisk åben overfor både hånd og alt det nye i Brasilien.
Ida-Marie havde et meget stor og rødt ar efter operationen. Dette var hun jo meget ked af. Monica kunne mærke hvor dette fyldte hos Ida og gennem de første behandlinger, arbejdede Monica med dette. Selvfølgelig bliver arvæv pænere med tiden – MEN dette arvævet var efter ca. 3 måneder blevet helt fantastisk pænt. Vi smurte det med nogle cremer som Monica anbefalede samtidig med at Monica healede!
Monica er super god til at formulere og videregive de budskaber, som hun skal formidle videre. Det er et utroligt engagement hun lægger i arbejdet. Behandlingerne bliver hver gang fulgt op.
Når jeg skriver og genoplever alt dette, bliver jeg meget rørt. Det var en meget hård periode for Ida-Marie og familien. Jeg er ikke i tvivl om den effekt, at Monicas healing havde. Under hele forløbet kunne vi mærke forbedringer. Det var bare fantastisk.
Respekt Monica og forevigt stor taknemmelighed over din hjælp – uden dig ved jeg ikke hvor vi var i dag!
TAK MONICA.