Landsbyen Onsevig på Lollands nordvestkyst har sin egen helhedsplan.
Den er et nyskabende redskab for hvordan beboerne i fremtiden gerne ser deres
landsby, landet og havet udenfor. Helhedsplanen er udelukkende formet af
beboernes egne prioriteringer og ønsker til udviklingen i lokalsamfundet.
Det er en indsats der er blevet mulig gennem et samarbejde med DONGenergy
og Lolland kommune.
I landsbyplanen er lokalsamfundets kvaliteter og karakteristika registreret. Med
dette udgangspunkt har beboerne samlet deres visioner og udviklingsønsker i en
helhed.