Vær med til at designe din egen helt unikke vugge.
Her kan du få lov at boltre dig i dine egne vildeste ønsker eller få råd og vejledning af mig, hvis du måske bare har en idé om farver eller mønstre til din helt egen vugge. Kun fantasien sætter grænser her.
Når du bestiller denne vugge, modtager du kort efter en mail fra mig, som vil bruge den tid, det tager, til du er helt tilfreds og jeg vil også finde masser af spændende stoffer, du kan kigge på og vælge imellem :-)
Det er også muligt at få applikationer, såsom Novas Arks egne sjove dyr og motiver, barnets navn eller noget helt tredje på denne vugge.
Den færdige hængevugge leveres med madras, fjeder og loftkrog.
Lige til at hænge op og klar til brug.
Baby oplever at hængevuggen omslutter kroppen, hvilket minder om den trygge tid i mors mave. De rolige vuggende bevægelser får baby til at falde til ro. Hængevuggen leveres med en fjeder, der er tilpasset babys vægt på 0-10 kg., så baby kan skabe bevægelse i hængevuggen ved egne bevægelser. Vuggen begynder at vugge svagt ved en samlet vægt (vugge + baby) på 5 kg.
Hængevuggen skal hænge så lavt at barnet ikke kommer til skade, hvis det selv kravler ud. Hæng den evt. over jeres seng eller læg en madras under.
Vuggen er syet i 2 lag bomuld, der tåler vask ved 60 grader og tørretumbling. Vuggen er vendbar, så du bestemmer selv, hvilken side, der skal vende ud mod verden.
Liftmadrassen leveres i matchende, aftageligt betræk, der ligeledes tåler vask ved 60 grader.
Vuggen kan også bestilles i flere forskellige designs, som du kan se under varen "Hængevugge." Herunder vises eksempler på færdige vugger.
Liftmadrassen måler 90 cm. Madrassens formål er at isolere babys ryg mod kulde fra gulvet og kan derfor fint bruges til børn op til 100 cm.