Historie og avlsmål:
I 2006 købte vi vores føste Dansk varmblods avlshoppe, og siden hen købte vi en mere. Disse hopper er nu skiftet ud og i dag har vi en Trakehner hoppe og en DV hoppe vi avler på. Da Niels interesserer sig for genbevaring af gamle danske husdyrsracer købte vi i 2009 vores første Frederiksborghoppe Østervig Annabell. Vi tog hende med til historiske dyreskuer rundt om i landet for at fortælle om avlen af frederiksborgheste gennem tiden. Vi alver dog ikke længere frederiksborg og har skiftet bestanden ud med to ponyer til drengene.
Det er vores avlsmål at få lavet en god hoppestamme med smukke heste som både kan gøre sig gældende inden for alv og sport. Vi lægger meget vægt på, at de hoppe vi avler på har et yderst godt temperament, er arbejdsvillige og samtidig har den rette tænding til at kunne præstere på topniveau. Vi syntes det er meget vigtigt at hestene har stor bevægelsesfrihed i dagligdagen og derfor går alle vores heste på fold 8-12 timer om dagen i vinterhalvåret og på døgnfold fra maj til oktober. Det er vigtigt for hestens udvikling og naturlige muskelopbygning, at den helt fra føl har meget bevægelsesfrihed, for at gøre den til en stærk ridehest senere i livet.