Dansk
 
English
        Sitemap    
New Life Outreach
 

2 måder du kan aktivt støtte på:

17-09-2012

Fadderskab af et barn på New Life Academy. 250 af børnene kommer fra så fattige forhold at de ikke ville få en skolegang hvis ikke skolen tilbød dem et sponsorat. Når du bliver fadder for et af disse børn er du med til at gøre det muligt for disse børn at bryde med den fattigdom og elendighed som de uskyldigt er født ind i. Disse børn er forældreløse eller kommer fra familier som lever i ekstrem fattigdom ofte med druk, vold og overgreb som følge. Det koster 200 kroner i måneden at være fadder for et barn på New Life Academy.

Støtte til en præsts uddannelse. Hvert år gennemgår ca. 75 præster (både mænd og kvinder) New Life Outreachs bibelskole. Bibelskolen er en vigtig del af at sikre at lederne af den vækkelse som i dag finder sted på det afrikanske kontinent ikke ender i vranglære, sekterisme eller uoplysthed. Bibelskolen er med til at sætte lederes hjerter i brand for Jesus og udruste dem til den tjeneste som han kalder dem til. Når disse ledere har gået et år på bibelskole så ved de hvordan de skal tage vare på sig selv, deres familier, de menigheder som de har ansvaret for og hvordan de er vigtige medspillere i opbyggelsen af det afrikanske samfund. Denne hjælp til selvhjælp er den største investering vi som vesterlændinge kan støtte med ind i et afrikansk samfund som har brug for at lære at tage hånd om sig selv og de udfordringer som i dag findes i Afrika. At støtte en præsts uddannelse på New Life Outreach Bible College koster 450 kroner i måneden.


Kategori: Nyheder
New Life Outreach | Sagavej 5, DK - 3700 Rønne - Danmark | Tlf.: +45 56 91 10 10 | info@nlo.dk