|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nadia Emma-Bjørgs billeder er et forsøg på at indfange de rene indtryk og følelser, man har i barndommen, hvor verden er åben og alt for stor, vild og spændende til, at det kunne indkaples i andet end øjeblikke og strøtanker. De kan så brænde sig fast i et virvar af farver og rodfæste sig et sted i hukommelsen. Den glød har Nadia formået at finde igen og formår at fremstille den med en glæde og udmiddelbarhed, der aldrig virker forceret, og samtidig gør det umuligt ikke at smile skævt af ens indre tabte, grinende barn ( Mads Harboe 2009 )
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|