MC er kort for Michael Christiansen - men MC er ikke som andre Michael Christiansen'er. MC er nemlig et ganske unikt humorfænomen og én af de mest anvendte comedywritere til radio og TV, som han også meget tit selv medvirker i, som for eksempel "Zulu Late Night, Live", "Tjenesten" på P3 og DR2, eller "Gustne Gensyn" og "Brian Mørk Show" på Zulu, men det er når han står foran et levende publikum, med en tændt mikrofon i hånden, at man for alvor kan se hvilket stof han er gjort af.
MC markerede sig første gang med en 2.plads ved DM i Stand-Up 2001 og har stort set ikke sluppet mikrofonen side .På scenen bevæger han sig virtuost mellem det tankevækkende, det absurde og nogen gange det decideret grove, men altid med publikum i en så sikker og fast hånd, som man forventer af en så garvet, professionel komiker. At MC's stil faktisk er ganske original og ikke minder om meget andet herhjemme, når publikum sjældent at opdage. De har alt for travlt med at grine.
MC lever nemlig af humor, producerer ret meget af det og er bestemt ikke bleg for at snakke med sit publikum og skræddersy større eller mindre dele af sit show til lejligheden.
Bonusinfo: MC er i øvrigt også en erfaren konferencier, der har kædet flere større koncerter sammen med navne som bl.a. Kashmir, Nephew, Tim Christensen. Oh No Ono etc.