Nye indlæg

Kommaer, kom an!

16-11-2011

Mange er gode til at skrive breve og tekster, men har et anstrengt forhold til kommaerne. Nogle drysser dem ud over teksten, som var det ymerdrys på morgenmad. Andre sætter deres kommaer efter humør eller kvindelig intuition - og nogle opgiver helt, fordi komma-reglerne er lavet om flere gange siden deres skoletid.

En gruppe medarbejdere i Herning Kommune får nu hjælp til at sætte kommaerne på plads, så teksterne fremstår mere troværdige og professionelle. Horisont-journalist Niels Sørensen har sammensat et kort intensivt kursus på to gange to timer. Her genopfriskes komma-reglerne, og deltagerne får styrket deres sikkerhed i at sætte kommaerne korrekt gennem en masse øvelser.

- Det er ikke et kursus for grammatiske feinschmeckere, men en hjælp, så almindelige mennesker får bedre styr på de almindeligste kommaregler, siger Niels Sørensen.

Har du eller dine medarbejdere brug for hjælp til at klare kommaerne, er du meget velkommen til at kontakte Horisont og høre nærmere om kurset.

 


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

MEDIEGRUPPEN HORISONT | AXEL GRUHNSVEJ 2B, 8270 HØJBJERG  | Tlf.: 8736 1850