Har du spidset pennen forgæves, forsøgt at få pressen i tale eller eksperimenteret med virksomhedens kommunikation?Hvad hjælper det, at du har verdens bedste produkt, hvis omverdenen ikke ved det… Men det kan der laves om på. Et af mine specialer er at få virksomhederne i medierne med det enkle formål at øge kendskabsgrad og salg. Det kræver, at du er klar til at stikke hovedet frem, og at du har en god historie om din virksomhed. Har du ikke selv de gode historier på lager, så finder jeg dem for dig ved hjælp af en blanding af nysgerrighed, logik og fornemmelser.
Jeg beskæftiger mig også med bl.a. kundemagasiner, nyhedsbreve, brochurer og hjemmesider. Fundamentet for mit arbejde er den journalistiske værktøjskasse, professionel sparring og en brændende interesse for erhvervslivet. Jeg blev selvstændig med eget firma i 1992 og har arbejdet med erhvervsstof og kommunikation siden. Blandt mine kunder er: finansiel virksomhed, byggevareleverandør, handelsvirksomheder, udlejningsfirma inden for entreprenørmateriel, forhandlere af entreprenør- og landbrugsmaskiner samt lagerløsningsvirksomhed. Ikke mere snak. Synligheden kommer jo ikke af sig selv.
Vi skal i gang.
|