Den 3. skitse forvandlede sig til et projekt, der gav mig tegneglæden tilbage... Hvem skulle have troet det? Dag 2 gjorde mig ellers sikker på, at rejsen tilbage til tegnebordet ville være lang og hård.
Tilbage til udgangspunket
Efter den dårlige oplevelse, dag 2, besluttede jeg mig for at se på nogle af de videoer, der fik min interesse for farveblyanter til at blusse op. Videoer med min mentor; Janie Gildow.
Denne nærmest messende måde at arbejde på har, fra begyndelsen, ligget godt til mig. Et ønske om at blive hurtigere - og diverse kommentar fra andre tegnere (Om manglende forståelse for denne langsommelige teknik) - har fået mig til at bevæge mig ud af andre tegneveje.
Men nu kan jeg mærke, at dette er MIN måde at arbejde på. Dette er teknikken, der giver mig glæden ved at tegne. Så den må jeg holde mig til; uanset, hvor langt tid det tager.
Den glæde jeg har følt ved tegnebordet, de sidste par dage, kan slet ikke beskrives. Det er simpelthen for skønt. ♪♫♪
Hvad skal titelen være på denne tegning? Noget, der leder tanken hen på forandring... Hmmm.... det må jeg tænke over.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg