Nye indlæg

Tanker fra MaDam Bs univers....

Klik på "læs mere" for at skrive en kommentar ♥.
Follow on Bloglovin
 
.

Arne & Carlos dukke får liv

21-07-2013 12:00
Jeg er blevet fuldstændig bidt af en gal "Arne og Carlos" strikkemani!
De laver de mest fantastiske opskrifter - og deres bøger er lige til at spise med øjnene!


Hvem er Arne og Carlos?

Måske så du dem i TV, da de lancerede deres strikkede julekugler?
Det var et kæmpe hit!
De har dog lavet mange andre fantastiske ting - både tøj og brugsting.
Mest af alt er jeg dog forelsket i deres strikke-dukker! ♥


 
Det mest fantastiske ved Arne og Carlos er, at de opfordre til; at man skal bruge sin egen kreativitet. Det handler om at lave dukker med personlighed - sin egen version af deres opskrifter. SKØNT!!
 
Denne sommers projekt har derfor været at lave en strikke-dukke - en Hippie-dukke, som de to herrer kalder dem i deres bog "Håndarbejde i haven".
Det er en lidt mindre dukke, end deres oprindelige strikkedukke - og der er opskrifter til al verdens forskellige projekter i denne, smukke bog!
 

Den personlige dukke..

For mig var det vigtigt, at denne dukke fik hudfarvede ben.
Grunden til dette er, at strømpebukser, ville kunne minimere muligheden for at lave tøj, der passer sammen med farverne på benene ;)
 
Jeg ville desuden gerne lave noget hår, som var lidt anderledes......
Valgte derfor at bruge to farver til håret.
Jeg har sat håret på med en hæklenål..
 


Dette er min første dukke, så der har været nogle små kiks undervejs... men så er det jo bare med at blive kreativ ;)

Jeg fik bla. strikket kjolen sådan, at man kunne se indtagningerne, hvilket ikke var særlig kønt! Derfor bestemte jeg mig for at sy et hjerte på kjolen - og det blev den bestemt ikke grimmere af :D

 
De små blomster-knapper giver også lige det sidste, ekstra pift! :D

Håret var lidt af en udfordring for mig... monteringen dette er ikke vist i bogen "Håndarbejde i haven". Så jeg måtte bruge logikken og fandt hæklenålen frem. Satte dem så bare på med en løkke :D
Derefter kom tvivlen om, hvor MEGET hår der skulle på..... skulle man sætte hår på hele hovedet - eller kun i yderkanten?
Jeg valgte at sætte 3 forskudte rækker ind, langs yderkanten af håret. Jeg samlede det så til en hestehale og syede det fast med grønt, hvorefter jeg syede et hårbånd, ved at lave knuder (ligesom næsen) hele vejen rundt.
På denne måde kan man ikke slå håret ud - og dermed ikke se den skaldede plet i midten ;)
 

Materialer

Jeg fandt "Håndarbejde i haven" på nettet.

Dalegarn er super godt at arbejde med - og så har de nogle rigtig fantastiske farver.
Jeg brugte dog noget rest brunt til kjolens kant og øjenvipperne :)

Jeg har brugt strømpepinde i størrelse 3 - og silkeuld, som jeg havde liggende i gemmerne, til fyld :D
 
 

En Arne & Carlos dukkegruppe

Jeg har lige fundet en gruppe på Facebook, hvor folk mødes omkring strikke-dukkerne. Det er super hyggeligt. Der er masser af inspiration og fine dukker.
FB-gruppen findes her
 
 

Vis dine dukker

Du må meget gerne vise dine dukker her.
Send dem til mig på m_db78@hotmail.com - og skriv et par ord; så poster jeg dem i bloggen :D



Kategori: Garnprojekter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 

Tak fordi du læste med

MaDam B