L

Hvad er en logbog?

Hvorfor logbog?

Ifølge loven skal evalueringskulturen i folkeskolen fremmes, og der er opstillet et lovkrav om løbende intern evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Videre skal der også på elevniveau ske en løbende evaluering som en integreret del af undervisningen. Dette vil sige at den løbende interne evaluering skal give læreren den nødvendige viden om den enkelte elevs faglige niveau, potentialer og behov. Så formålet er altså at kunne tilpasse en undervisning der passer bedst til den enkelte elev, samtidig med at man kan melde klart ud om elevens standspunkt og muligheder til elevens forældre og eleven selv. I 2006 er der kommet en række tilføjelser, der siger at trinmål og slutmål skal inddrages i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Samtidig skal den løbende evaluering omfatte alle aspekter af elevens udbytte af undervisningen.

En logbog kan bruges som middel til den løbende evaluering. I en logbog kan man skrive sine tanker, oplevelser, erfaringer og overvejelser ned. Dette gør, at man får bearbejdet stoffet en ekstra gang, samtidig med at ens tanker bliver klarere.

En fornuftig brug af logbogen, kan hjælpe ens faglige og personlige udvikling. D.A Kolb har lavet en model, der kan illustrere dette.
 
 
Modellen viser hvordan man lærer af erfaring.
Man starter med en erfaring, som man derefter reflekterer over. Igennem refleksionen tænker man ”det nye” nye ind i den gamle viden, hvorefter man beslutter sig for at gøre noget nyt og handler. Det bringer ny erfaring med sig som man reflekterer over, tænker nye alternativer, tager nye beslutninger, der fører til nye handlinger.
 

Refleksion: At undersøge, fortælle, skrive og forsøge at forstå hvad man gør når man skriver; Hvordan bliver teksten til, hvor kommer den fra, og hvordan tænker man, bliver inspireret og skriver man.

Tænke: Handler om at få tilført noget nyt. Det kan være fakta, teori eller andet, som man ikke kendte til i forvejen. Ny viden er først indlært og brugbart når det er sat i forhold til det man allerede ved eller kan. Det må ikke være udenadslære.

Beslutte: Er at få feedback. Til dels fra en selv og fra andre. Nogen læser din tekst og kommentere den. Læseren ser sin tekst udefra, hvor input fra den anden sætter gang i tankerne, der fører til beslutninger til nye handlinger.

Handle: At øve sig og træne sig i det nye. Dette fører til nye erfaringer man kan reflektere, tænke, beslutte og handle over.

 

 

 

Betina, Nomi, Rikke, Stine & Özlem