LivingplusArt
 
Misja Kristoffer Rasmussen Kunstnere Misja Kristoffer Rasmussen
 
Misja Kristoffer Rasmussen, født i København i 1971, fik i vuggegave evnen og styrken til at vælge en klassisk kunstnerisk karriere.
 
Han har studeret først ved Kunsthøjskolen Thorstedlund, senere ved Academy of Fine Arts, Brera i Milano, og allerede som studerende vandt han en international skulpturkonkurrence i Irland med en legemsstor skulpturgruppe i bronze forestillende Jomfru Maria med den 7-årige Jesus og hans hund. Han modellerer gerne i ler for bagefter selv at støbe figurerne i bronze. I hans værkers organiske konstruktion og deres menneskelige, romantiske, poetiske udtryk fornemmer man en ærlig respekt for den klassiske periode - han er en nutidig klassicist.
 
Misja Kristoffer Rasmussen bor og arbejder i Italien det meste af året. Uddannelsen og opholdet i Italien har resulteret i en kunstnerisk karriere med vægt på et traditionelt klassisk inspireret udtryk. Dette forsøger han til stadighed at udvikle med et nutidigt og personligt præg. Respekten for materialet og de tekniske traditioner er stor. Misjas sikre faglige kunnen afspejler dette i de delvist naturalistiske og indfølt modellerede figurformer. Menneske- og hestetorsoer i mindre størrelser er karakteristiske for Misjas produktion.
Bredde 35 cm
Højde 14 cm
Torso, Liggende kvinde
Bredde 14 cm
Højde 15 cm
Torso, kvindeansigt.
Livingplus Interiør | CVR: 27012426 | Fredensvej 48, 2920 Charlottenlund  | Tlf.: 33 91 80 02