|
Chinchillaens adfærd
Nysgerrig og energisk
Chinchillaen er meget nysgerrig og alt nyt skal straks undersøges.
Der bliver snust og undersøgt.
Chinchillaen bruger sin hale som styrepind, når den springer
og som balancepind, når den sidder. Chinchillaen kan nemt tage
et spring på over 40 cm. Når chinchillaen skal undersøge nye ting,
tager den som regel en lille bid - det kunne jo være, det var spiseligt.
Man skal derfor passe på med, at stikke fingre ind gennem buret.
Lyde
Hvis chinchillaen skriger højt, er det fordi, der sker ting, den ikke ved
hvad er. Skriget er en advarsel. I naturen ville skriget advare andre
chinchillaer. Chinchillaen bruger også en anden lyd, en kort lyd, når den
absolut vil være i fred. Chinchillaen hører udmærket,
men deres syn er ikke særlig godt. Chinchillaer bruger deres lugtesans,
når de møder artsfæller. De kan kende hinanden på lugten.
De bruger også deres smagssans, når de f.eks.
smager på deres foder.
Efterladenskaber
Chinchillaen har to slags afførring. Den ene slags efterlader chinchillaen
som regel ét sted i buret - og den anden slags bliver spist, da den
indeholder vigtige stoffer, chinchillaen har brug for.
Ofte vil man ikke lægge mærke til, at den spiser afførringen,
da den bliver spist direkte fra tarmåbningen
- men så er man da forberedt.
Chinchillaens pasning og pleje
Chinchillaens bur
Buret til chinchillaen skal være rimeligt stort.
Det bør mindst være 1 m langt, 1 m bredt og 2 m højt - en slags volière.
Chinchillaen elsker nemlig at klatre og springe. Bunden skal være af
plast og overdelen skal være et metalgitter. Der skal være tag på buret!
Et indendørs bur i træ, er en dårlig løsning, da træet suger væske,
og er svært at rengøre. Chinchillaen kan gnave sig igennem buret,
hvis den skulle få lyst til det. Buret skal minimum gøres rent en gang om
ugen. Toilettet skal renses dagligt. Til rengøring af buret,
er det en god idé, at bruge varmt vand og en lille smule biologisk
nedbrydeligt opvaskemiddel. Der skal være et hus/hule,
som chinchillaen kan sove i, og et sandbad, så chinchillaen kan tage
sit daglige "bad" i sandet. Den har brug for sandet for at pleje sin
fine pels.
Derudover skal der være en drikkeflaske, så der altid er frisk vand,
en foderbeholder, strøelse i bunden af buret, hø, halm, et løbehjul
og stiger og frugtgrene (brug kun æble-, pære- og morbærgrene)
til at klatre i. Chinchillaen elsker, hvis buret er højt og indrettet med
hylder m.m., som den kan klatre rundt på. Der skal også være
gnaveting, da chinchillaen har behov for at gnave.
Benyt aldrig aviser til, at lægge i bunden af buret.
Brug heller aldrig savsmuld, da det støver og kan forårsage
luftvejsproblemer. Brug istedet spåner og hø.
Der må gerne være hø nok til, at chinchillaen kan putte sig i det.
Buret placeres bedst, hvis det står på et bord i et hjørne.
Buret må gerne stå et mørkt sted, der er frit for træk.
Temperaturen i rummet, må ikke kunne stige til mere end 25 grader,
da chinchillaen ikke kan tåle for høje temperaturer. Chinchillaen sveder
nemlig ikke. Sørg for, at buret står i et rum, hvor der ikke bliver røget.
Rygning er chinchillaer ikke glade for.
Da chinchillaen kun er aktiv om natten er det ikke en god idé,
at placere buret i soveværelset - med mindre man sover meget tungt.
Pleje
En chinchilla holder i det store og hele sig selv ren og pæn.
Den skal have et dagligt bad - ikke med vand men med sand.
Chinchillaen sandbader for at holde pelsen vedlige og fri for for meget
lanolin. Man skal dog ikke lade sandbadet står i buret hele tiden.
Chinchillaen skal kun have adgang til badet ca. 1/2 time om dagen.
Sandet skal være speciel vulkansk aske - og aldrig almindeligt sand.
Chinchillaen elsker sit sandbad og ruller sig veltilfreds rundt i det.
Man klipper ikke chinchillaens kløer, og man må heller ikke klippe
knurhårene, da chinchillaen bruger dem, når den bevæger sig rundt i
mørket. Chinchillaer kan ikke få lus og lopper, fordi deres pels er så tæt,
som den er. Hvis chinchillaen bider sig selv i pelsen, og der er bare
pletter, kan det være et tegn på stress, eller det kan også være arveligt
betinget "pelsbideri". Man skal være meget opmærksom på
chinchillaens tænder. Tænderne vokser nemlig hele tiden,
og man skal jævnligt checke, at de ikke er blevet for lange eller
vokser forkert. Det største problem hos chinchillaerne er tandproblemer,
hvor tænderne vokser forkert "slobbers". Det er en arvelig defekt.
Hvis man opdager, at tænderne ikke vokser normalt, skal man hurtigt
søge dyrlæge. Tænderne skal slibes på naturlig vis, så chinchillaen
skal have æble-, pære- og morbærgrene at gnave i. | 
